9. juli 2018
Ny ph.d.: Detektorfund ændrer historien
For første gang danner en stor mængde detektorfund baggrund for forskning
Mere end 20.000 detektorfund fra områder omkring Limfjorden er bearbejdet og danner nu baggrund for en ph.d., der føjer masser af ny viden til fortællingen om Nordjylland i perioden 400-1150 e.Kr. Det er museumsinspektør og arkæolog ved Nordjyllands Historiske Museum, Torben Trier Christiansen, der har analyseret de mange fund, som gennem de seneste 30 år er gjort af amatørarkæologer med metaldetektorer. Metaldetektering er en hastigt voksende folkesport, der bogstaveligt talt er med til at skrive og omskrive vores historie. Næsten ugentlig beretter begejstrede medier om nye fantastiske metaldetektorfund fra den danske muld, og samlet set udgør disse fund en vigtig og hastigt voksende andel af det ellers i mange henseender sparsomme fundmateriale fra yngre jernalder og tidlig middelalder - det vil sige 400-1150 e.Kr. Trods fundenes enorme forskningsmæssige betydning har man indtil videre ikke brugt – og haft – ressourcer til en mere samlet analyse af deres fordeling over større områder.
Torben Trier Christiansen har i sit ph.d.-projekt med udgangspunkt i kortlægningen af mere end 20.000 detektorfund fra Limfjordsregionen afkodet basale forhold omkring disse metalgenstandes cirkulation og endelige aflejring i mulden. Det har nu forandret vores syn på forskellige grundlæggende forhold i datidens samfund. Ph.d.’en har blandt andet vist, at dyrkningssystemerne – markområderne – var meget mere omfattende end man indtil nu har kunnet påvise, lige som afhandlingen kan fortælle om voldsom aktivitet i kystområderne flere hundrede år før vikingetiden, som man ellers har ment var der, Limfjorden for alvor blev væsentlig for bosættelser i området.
Den omfattende mængde detektorfund gjort af private detektorbrugere i Limfjordsområdet gennem de seneste tre årtier har - udover at have mangedoblet antallet af fund fra allerede velkendte pladser såsom Aggersborg, Lindholm Høje og Bejsebakken ved Aalborg - også lokaliseret en række nye bebyggelser. I dag efterlader metaldetektorfundene et indtryk af en særdeles fundrig region, der er karakteriseret af en usædvanlig koncentration af metalgenstande som smykker og mønter. I de bedst afsøgte områder ved vi nu, at der har ligget store metalrige bebyggelser på alle store bakker langs fjorden.
Metalgenstande tabt i hverdagsbrug
De mange tusinde små metalgenstande, detektorfoldene har fundet, og som nu danner baggrund for ph.d.’en, er ikke den type fund, som bevidst er blevet lagt i jorden af datidens mennesker som ofringer eller lignende. Det er metalgenstande, der er blevet tabt i daglig brug gennem flere hundrede år og spredt over et stort område. Og det er netop analysen af spredningen, der nu er med til give det unikke overblik, som man ikke tidligere har fået af de mange detektorfund.
”Vi har jo ikke kortmateriale eller skriftlige kilder fra den tid, men nu har vi været i stand til at danne os et helt unikt overblik, og det er ret epokegørende”, siger Torben Trier Christiansen og uddyber: ”Langt de fleste fund er tabt i hverdagsforløb, og de mange fund tilsammen kan fortælle os en hel del om datidens adfærdsmønstre”.
Han forklarer, at størstedelen af de mange metalgenstande formentlig er blevet tabt i stald og senere kørt ud på de tilhørende marker med gødning om foråret – og ad den vej er blevet spredt i mulden gennem flere hundrede år.
”Dengang var stald og beboelse under samme tag. Der var ikke lys i langhusene, og ofte var gulvet ret smattet, og vinteren igennem smed man strøelse på i lag. Hvis man tabte smykker eller mønter her, var det nærmest umuligt at finde dem igen. Om foråret kørte man så disse lag af strøelse og møg ud som gødning på markerne – og det er på den måde, de mange fund er blevet spredt omkring bebyggelsen”, forklarer Torben Trier Christiansen.
En af de mest markante af disse bebyggelser er Nørholm-knuden, der er Jyllands største detektorlokalitet mål på fund. Det er et område på omkring 300 ha, og tingene ligger meget spredt, fordi de gennem flere hundreder år er kørt fra en mørk stald ud med gødning. Man har længe vidst, at selve bebyggelsen kun er omkring 3-5 ha, men ved hjælp af de mange fund kan man nu kortlægge de omkringliggende marksystemer, og de har som sagt vist sig at være væsentlig større end hidtil antaget.
Tidlig aktivitet i Limfjordsområdet
Først og fremmest har de mange fund ændret fundamentalt ved balancen mellem det sjældne og det almindelige. Fund, som tidligere var uhyre sjældne, dukker nu op i stort tal, og områder, som tidligere blev anset som usædvanligt rige magtcentre, fremstår i dag i de fleste egne af landet mindre og mindre ekstravagante i forhold til deres omgivelser.
Dette gør sig også gældende i Limfjordsområdet. Her kan man alene på grund af de mange metaldetektorfund se, at der på bakkerne nær fjorden har ligget en helt række store landbebyggelser kendetegnet ved markant større økonomisk og social aktivitet end på samtidige bebyggelser i indlandet. Det er tydeligt, at fjorden som ressource, både fødemæssigt og i transportmæssig henseende, har dannet baggrund for disse miljøer.
Modsat tidligere er det dog tilsvarende tydeligt, at enkelte af disse bebyggelser ikke har udgjort stabile, regionale centre med udstrakt økonomisk og politisk magt. De har snarere været hjemsted for lokale stormænd, som har konkurreret politisk, økonomisk og socialt med ligemænd fra de øvrige stormandsbebyggelser i regionen. Først i løbet af vikingetiden udvikles et politisk, militært og økonomisk regionalt center ved Aggersborg – en udvikling som kulminere med opførelsen af Danmarks største ringborg i slutningen af 1000-tallet.
Behov for nyt registreringssystem til fund
Trods afhandlingens lovende resultater har studiet imidlertid også vist, at et ellers velfungerende dansk system har nogle markante huller. Registreringen af de enkelte fund er simpelthen for langsom og uensartet. Dette forhindrer omfattende sammenligninger af fund fra store landområder - præcis den øvelse hvormed detektorfundene for alvor kan bidrage med ny viden.
Problemet har primært rod i manglen på ensartede standarder og et fælles registreringsmedie samt manglende ressourcer til registrering. Og det allerede hårdt udfordrede system belastes i disse år af øgende mængder af indkommende fund. Paradoksalt nok et problem som reelt er udtryk for en succes. Den øgende fundmængde er simpelthen det kontante resultat af et succesfuldt samarbejde mellem museer og private detektorfolk. Heldigvis er løsningen på vej i form af en ny internetbaseret database, som er under udvikling.
Hjælper Nationalmuseet
Torben Trier Christiansen er i øvrigt pr. 1. august bevilget otte måneders orlov fra Nordjyllands Historiske Museum, da han har fået en projektansættelse ved Nationalmuseet i forbindelse med projektet Førkristne kultpladser, som har fokus på belysning af jernalderens og vikingetidens hedenske religion og de første danske bebyggelser med spor efter centrale religiøse aktiviteter”. Torben Trier indgår i dette projekt, hvor han skal arbejde med detektorfund fra Gudme-området på Fyn - et af Danmarks rigeste fundområder fra det 3.-7. århundrede målt på guld- og sølvskatte. Arbejdet ligger i naturlig forlængelse af hans ph.d.-afhandling, og det er således en stor anerkendelse af hans forskning på området.
2. juli 2018
Besøg skelet af mand fra jernalderen
Nu dukker beboerne fra jernalderbebyggelsen i Sdr. Tranders frem af jorden
Det er et bemærkelsesværdigt velbevaret skelet, arkæologer fra Nordjyllands Historiske Museum har fundet under den store udgravning ved Sdr. Tranders. Her har museet i samarbejde med bygherre A. Enggaard A/S opstillet en container, hvor de formidler nyt fra udgravningen, og frem til august kan man
se skelettet af manden, der blev ca. 40 år.
På Sdr. Tranders udgravningen er arkæologerne efterhånden ved at være halvvejs igennem etape 1 (der er tre etaper). Udgravningen afdækker en meget stor bebyggelse fra førromersk og ældre romersk jernalder (ca. 500 f.Kr. til 180 e.Kr.), hvor beboelseshuse, udhuse, brolægninger og affaldsgruber bliver undersøgt.
Husene er rigtig godt bevaret, og der kan ses mange konstruktionsdetaljer i form af gulvlag, ildsteder, forskellige vægkonstruktioner, nedgravede forrådskar og staldinddelinger. Således begynder der at danne sig et billede af bopladsen og den interne struktur og inddeling. Men der har hele tiden manglet noget for
at kunne gøre fortællingen mere levende, nemlig husenes beboere.
De er nu begyndt at dukke op i form af en begravelse og flere løse skeletdele. Da arkæologerne i ugerne 22-24 havde en uddannelsesudgravning fra Aarhus Universitet, fandt de studerende et meget velbevaret skelet, begravet på en for perioden utraditionel måde.
Normalt vil man forvente at finde brandgrave eller urnebegravelser, men her var der tale om en jordfæstegrav. Den gravlagte person var en mand på omkring 40 år. Han lå med benene trukket op under sig i fosterstilling eller som om, han sov.
Han havde meget dårlige tænder med meget caries og flere tandbylder. Hans venstre underarm havde været brækket op til et halvt år før, han døde. Bruddet var ikke vokset sammen, og knoglen havde nærmest dannet et ekstra led i forsøg på at hele.
Man kan kun gisne om dødsårsagen, men han har ikke haft det godt i sin sidste tid. Med i graven havde han en lille dragtnål af jern, der kan dateres til ældre førromersk jernalder (500-250 f.Kr.).
Manden er i øjeblikket udstillet i udgravningens formidlingscontainer, som er åbent i dagtimerne, mens der arbejdes (kl. 7-15 på hverdage). Containeren er indkøbt i samarbejde med bygherre A. Enggaard A/S for at lave formidling af udgravningen mens den står på, og for at præsentere det kommende byggeprojekt med 300 boliger.
Alle er velkomne til at kigge forbi og blive klogere på fortiden og på fremtiden for Sdr. Tranders.
Skurvognen står ved James Tobins Allé, 9220 Aalborg Øst.
 |
 |
|
|
Det er et meget velbevaret skelet fra jernalderen, som arkæologer fra Nordjyllands Historiske Museum har |
||
19. juni 2018
Penge til undersøgelser af fortidsminder
To hustomter og en vikingegravplads kan nu undersøges nærmere
Nordjyllands Historiske Museum har netop fået 352.000 kr. fra Slots- og Kulturstyrelsens såkaldte pulje vedr. dyrknings- og erosionstruede lokaliteter. Bevillingen er fordelt på tre projekter, hvor arkæologer nu skal undersøge en række fortidsminder nærmere. Det drejer sig om en gravplads vikingtiden fundet ved Fjeldsted ved Mariager, om en hustomt ved Skørping, hvor man fandt en møntskat, og om en hustomt fra ældre jernalder ved Hornsgård nær Barmer.
Når der er tale om væsentlige fortidsminder yder Slots- og Kulturstyrelsen tilskud til undersøgelser i forbindelse med dyrknings- og erosionstruede lokaliteter. Styrelsen modtager hvert år ansøgninger for gennemsnitlig 10 mio. kroner, hvoraf 3,6 mio. kroner bevilliges til undersøgelser af truede lokaliteter. Det er disse penge, Nordjyllands Historiske Museum har søgt og fået del i.
|
Rasmus Gregersen fra Fjeldsted fandt i september 2015 dette smykkesæt med metaldetektor. Det viste sig at stamme fra en gravplads fra vikingetiden, og nu har Nordjyllands Historiske Museum søgt og fået 90.000 kr. til at undersøge resten af gravpladsen. Sættet består af to ovale skålspænder og et ligearmet spænde og kan dateres til første halvdel af 800 tallet. |
Gravplads fra vikingetiden Det første af de tre lokaliteter er Fjelsted ved Mariager. Baseret på gravgaver fra de undersøgte grave, kunne arkæologerne datere gravpladsen til ældre vikingetid. 400 m sydøst for gravpladsen ligger den samtidige boplads. Lokaliteten er særdeles interessant set i forhold til den nære beliggenhed til trælleborgen Fyrkat samt de mange runesten, der findes i området. |
|
|
|
||
|
I foråret 2017 fandt en detektorfører en møntskat ved Horsens Byvej i Skørping. Kort efter rykkede Nordjyllands Historiske Museum ud og foretog en mindre undersøgelse. Nu har museet søgt og fået penge til en nærmere undersøgelse af området og håber, den vil fortælle endnu mere om den boplads, hvor skattens ejermand levede. |
Hustomt gemte på møntskat Den anden lokalitet, museet får penge til at undersøge nærmere, er Horsens Byvej i Skørping, hvor en lokal detektorfører i foråret 2017 fandt flere 1000-tals sølvmønter i området. Han kontakte Nordjyllands Historiske Museum, som instruerede ham i, hvordan han skulle søge videre, og efter en uge havde han lokaliseret nedlæggelsesstedet. Museet rykkede derfor ud til en mindre egenfinansieret undersøgelse, hvor et præparat med den sidste intakte del af skatten blev hjemtaget. Museet har efterfølgende forestået en registrering af de 227 sølvmønter. Skatten er foreløbigt dateret til 1050’erne. Møntskatten var nedgravet i en hustomt. I samme område lå mindst to yderligere treskibede bygninger og mindst fire grubehuse. Pladsen er ikke afgrænset, og terrænet indikerer, at der gemmer sig en større boplads på plateauet nord og vest for de fundne anlæg. Museet har fået kr. 162.500 til at undersøge området omkring hustomten, hvori møntskatten blev fundet, så skatten kan sættes ind i en større sammenhæng. |
|
|
|
||
|
Det begyndte med et luftfoto af nogle marker, som viste spor efter grubehuse. De efterfølgende udgravninger viste, at der også var tale om delvist nedgravede langhuse fra yngre førromersk jernalder (ca. 200 f.Kr). Denne type huse rummer generelt et stort forskningspotentiale, men er samtidig tidskrævende at undersøge. Nu har Nordjyllands Historiske Museum søgt og fået 100.000 kr. til at færdiggøre undersøgelsen af denne hustomt fra ældre jernalder. På billedet ses en stald med spor efter båseskillerum. |
Hustomt fra ældre jernalder Den tredje lokation, museet kigger nærmere på, ligger ved gården Hornsgård nær Barmer. Her afslørede luftfoto af en af gårdens marker, at der havde ligget mere end 50 tætliggende grubehuse på den sydlige del af en større bakketop. Ved yderligere - mindre - undersøgelser fremkom en del spredte stolpehuller og andre anlægsspor samt to bevarede lergulve, som formodes at stamme fra langhuse. Da lergulvene var stærkt dyrkningstruede, fik museet i 2017 midler fra Slots- og Kulturstyrelsen til en mindre udgravning. Da udgravningsfeltet blev åbnet, stod det klart, at der var tale om delvist nedgravede langhuse fra yngre førromersk jernalder (ca. 200 f.Kr.). Husene er 18 m lange og 5 m brede med rester af indgangsbrolægning og et stensat ildsted, der endnu var intakt. Staldenden var forsænket 15 cm i forhold til lergulvet i husets beboelsesdel. Stalden rummede tillige tydelige båseskillerum Denne type huse rummer generelt et stort forskningspotentiale, men er samtidig tidskrævende at undersøge. Nu har museet har fået 100.000 kr. til at færdiggøre undersøgelsen af denne hustomt fra ældre jernalder. |
31. maj 2018
|
|
Åben udgravning i Aalborg ØstLørdag 9. juni kl. kl. 10-15 Gratis arrangement Der er aktiviteter for både store og små – og lidt godt til ganen til alle, når bygherre A. Enggaard A/S og arkæologer fra Nordjyllands Historiske Museum sammen inviterer til åbent hus på den store jernalderudgravning i Sdr. Tranders. Her skal Enggaard sammen med PKA opføre 300 nye boliger. Arkæologerne vil dagen igennem lave rundvisninger på udgravningen, vise fund frem og fortælle om alt fra huskonstruktioner og begravelsesritualer til udgravningsteknikker og områdets kulturhistorie, så publikum får et godt indblik i, hvordan man levede, og hvordan man begravede de døde i området omkring Sdr. Tranders i århundrederne omkring Kristi fødsel (500 f.Kr. til 200 e. Kr.) Bygherre A. Enggaard A/S stiller telte op, hvor man kan møde arkitekter og planlæggere og høre mere om de 300 ny boliger, der opføres på området. Bygherre har i samarbejde med museets arkæologer købt en udstillingscontainer, som – ikke bare lørdag 9. juni – men i hele byggeperioden vil formidle nyt om såvel byggeri som arkæologi. Også for børn Man kan roligt tage hele familien med, for der er også masser af aktiviteter for børn denne lørdag. Enggaard stiller små gravemaskiner op, og museet arrangerer metaldetektorjagt og mulighed for at solde – det vil sige skylle og si jordklumper, så selv de mindste fund bliver opdaget. Skulle man blive sulten af anstrengelserne, er der pølser og sodavand til alle. Allerede nu er der fundet både dyre- og menneskeknogler, potteskår, redskaber og smykker på udgravningen, og disse fund vises også frem på dagen. Fri entré / ingen tilmelding. Husk praktisk fodtøj. Mødested: Skurvognene ved James Tobins Alle, 9220 Aalborg Øst. (Over for Fakta)
|
9. april 2018
Unikke jernalderbopladser afdækkes
To store udgravninger sydøst for Aalborg er netop gået i gang
I løbet af de næste 14 dage vil op mod 20 arkæologer fordele sig på to store udgravninger lidt sydøst for Aalborg. For Nordjyllands Historiske Museums vedkommende er der tale om de største udgravninger i mere end 20 år, og der er store forventninger om at gøre gode fund. De to udgravninger ligger med få
kilometers mellemrum, og de kan føje ny, væsentlig viden til historien om Aalborg i jernalderen.
Det har museets arkæologer allerede fået bekræftet fra tidligere udgravninger i området. Gennem de seneste 20 år er markerne øst og vest for Sdr. Tranders forvandlet til en del af Aalborg, og forud for anlægsarbejdet har museet løbende gennemført mange små og store arkæologiske udgravninger i området.
Byudvikling har således afdækket store dele af jernalderens kulturhistoriske landskab.
I de kommende måneder udgraver Nordjyllands Historiske Museum resterne af to store landsbyer fra ældre jernalder (500 f.Kr. – 200 e.Kr), som hver har haft ca. 15 samtidige gårde. Den ene boplads skal udgraves i forbindelse med opførelsen af det nye Universitetshospital, mens den anden udgravning foregår
få kilometer længere mod vest i forbindelse med nye byggemodninger ved Da Vinci Parken.
Landsbyer for 2000 år siden
For mere end 2.000 år siden var området omkring Limfjorden tæt bebygget, og jernalderens landsbyer lå med få kilometers mellemrum på de kridtøer, der stak op i landskabet, og som var omgivet af store engarealer. De vidtstrakte enge var tidligere havområder, der gennem årtusinders landhævning nu lå som
store sammenhængende flader, der muliggjorde et stort husdyrhold på bopladserne.
Udgravningerne af de velbevarede landsbyer sydøst for Aalborg ved Gigantium, Da Vinci Parken samt ved det nye universitetshospital giver et enestående indblik ind i dagliglivet i jernalderen, og affalds-lagene fra landsbyerne rummer store mængder af velbevarede dyreknogler, som ved analyser giver et unikt indblik i
levevilkårene i jernalderen. Flere af jernalderhuse er også yderst velbevarede, hvor husenes ildsteder, kridtgulve og stenlægninger er bevaret. Det skyldes primært, at et dækkende kulturlag har beskyttet husene mod moderne nedpløjning. Ikke kun på nationalt plan, men også på internationalt plan er husene således blandt de bedst bevarede bygninger fra forhistorien, hvor arkæologerne har mulighed for at nærstudere konstruktionsdetaljer og byggeskikke.
Sygehusudgravningen
Tilbage i 2014-15 undersøgte museet store dele af en landsby fra ældre jernalder i forbindelse med anlæggelsen af det nye universitetshospital. Udgravningen var yderst omfattende og gav afgørende ny viden om levevilkårene i Nordjylland for ca. 2.000 år siden. Pga. kridt- og kulturlag er husene meget velbevarede, ligesom der findes et stort knoglemateriale, der bl.a. belyser husdyrhold på bopladsen. Som et kuriosum kan nævnes, at Danmarkshistoriens første katteknogler stammer fra denne boplads. Dertil kommer sten- og træbyggede kældre, en smedje, et brolagt vejforløb samt en såkaldt fægyde fra jernalderen - en vej, der har forbundet landsbyen og de omgivende engarealer.
Det nye udgravningsfelt, hvor arkæologerne kommer til at grave de kommende seks måneder, ligger umiddelbart nord for 2014- og 2015-undersøgelsen, hvor bebyggelseskoncentrationen skønnes at være størst og kulturlagene mest massive. Den kommende udgravning vil givetvis nuancere vores opfattelse af boliger, levevis og husdyrbrug i jernalderens Nordjylland. Derudover forventer arkæologerne, at udgravningerne kan give et nærmere indblik i strukturerne bag den sociale og rumlige organisering i en landsby fra anlæggelses- til nedlægningsfase - herunder bl.a. opdeling i parceller, vejforløb og fællesarealer.
 |
|
Tilbage i 2014-15 undersøgte Nordjyllands Historiske Museum store dele af en landsby fra ældre jernalder i |
James Tobins allé
Mellem Gigantium og Sdr. Tranders undersøgte Nordjyllands Historiske Museum i 2005 forud for anlæggelsen af DaVinci-parken den vestlige del af en større jernalderboplads. Med nye byggemodninger i området vil A. Enggaard A/S nu berøre den østlige del af denne boplads. Her har veloverståede forundersøgelser afsløret omfattende kulturlag med indlejrede kridtgulve, stenlægninger, ildsteder og andre konstruktionsspor lavet af kridt. Den massive brug af kridt som
bygningsmateriale gør, at især kulturlaget har meget gode bevaringsforhold for knogler. Arealmæssigt udgør jernalderlandsbyen cirka 7½ fodboldbane, og udgravningen, som vil løbe over de næste par år, vil være en af de største i museets historie.
Sydøstligt i det store fundområde er der fundet en mindre gravplads fra yngre romersk jernalder / ældre germansk jernalder. Denne gravplads er fra samme tid som en stor landsby, der blev undersøgt vest for Sdr. Tranders. Landsbyudgravningen tolkes som en ældre udgave af Sdr. Tranders, og med de kommende
udgravninger kan Sdr. Tranders historie føres 2.000 år tilbage.
De kommende måneder vil museet løbende dele fund og beretninger fra udgravningerne med publikum – blandt andet i form af nyhedsbreve, åbne udgravninger og facebook-opdateringer på museets seneste side ”Arkæologi Nordjyllands Historiske Museum”.
 |
|
Nu er arkæologerne gået i gang med udgravningerne ved Tranders Høje. Her skal A. Enggaard A/S i løbet af |
23. november 2017
Jernalderlandsby fundet ved Støvring Ådale
Arkæologiske udgravninger giver ny viden om Støvring bys oprindelse.
Støvring har vokseværk mod øst. Derfor har arkæologer ved Nordjyllands Historiske Museum i disse dage travlt med at færdiggøre en større arkæologisk udgravning af en jernalderlandsby i den østlige del af byen mellem Kronhjorten og Kærvej. En udgravning, der er med til at bekræfte, at der har været bosættelser ved Støvring Ådale i oldtiden, og at selve landsbyen Støvring således har rødder langt tilbage i tid.
Hvis man spoler tiden tilbage til førromersk jernalder (500 f.Kr. til år 0), lå der en lille landsby bestående af tre til fire gårde i det område, der i dag ligger mellem Kronhjorten og Kærvej i det østlige Støvring. Det afslører aktuelle udgravninger i området foretaget af arkæologer ved Nordjyllands Historiske Museum.
Sammenholdt med tidligere udgravninger tegner det et billede af, at der har været en mere eller mindre kontinuerlig bosættelse ved Støvring Ådale langt tilbage i tiden, og at selve landsbyen Støvring måske allerede blev grundlagt i den tidlige jernalder eller endnu tidligere, forklarer Torben Sarauw, museumsinspektør ved Nordjyllands Historiske Museum.
De aktuelle udgravningerne har afdækket tre til fire gårde hver bestående af et hovedhus, et såkaldt treskibet langhus, samt en eller to mindre bygninger, der formodentlig har fungeret som økonomibygning af en art. Husene har været omgivet af et hegn, der har markeret selve gårdstoften.
Dette hegn er et udsædvanligt træk for området, som peger på forbindelser længere mod syd i Jylland. I Østjylland ses sådanne individuelt indhegnede gårde fra denne periode noget oftere. Først længere op i tiden bliver det mere almindeligt, at gårde er individuelt indhegnede også i det nordjyske.
 |
 |
|
|
Arkæologer fra Nordjyllands Historiske Museum har fundet flere jernaldergrave under en udgravning i Støvring Ådale. |
De nyligt opdagede jernaldergraver mellem Kronhjorten og Kærvej i det østlige Støvring indeholder blandt andet flere lerkar og spor efter jerngenstande. |
Jernaldergrave fundet tæt ved
Fund af genstande i forbindelse med husene er ret få, men gravfund tæt derved tyder ifølge Torben Sarauw på, at landsbyen måske også har eksisteret op i de første århundreder efter vor tidsregning.
Kun 130 meter syd for landsbyen har arkæologerne nemlig lokaliseret en mindre gravplads med fire jordfæstegrave fra første århundrede e.Kr. De fire grave ligger på en nordvest-sydøst orienteret række, hvilket ifølge arkæologerne betyder, at gravene sandsynligvis var markeret ved jordoverfladen, da de døde blev gravlagt. Gravene var dog ret simple, og de var blot gravet cirka en halv meter ned.
Arkæologerne har ikke fundet mange spor efter de døde, men som det var datidens skik, har de fået flere lerkar med sig, som formodentlig har indeholdt mad og drikke. Ud over lerkarrene var det sparsomt med fund i gravene. Den ene af de døde, formodentlig en kvinde, havde en lille tenvægt af keramik med sig i graven, og der er fundet enkelte genstande af jern. De var dog så ødelagte af rust, at det ikke umiddelbart har været muligt at bestemme, hvilke genstande der er tale om.
De beskedne gravfund viser ifølge Torben Sarauw, at de gravlagte var ganske almindelige personer i jernalderens samfund.
Støvring by kan være flere tusind år gammel
Nærmest parallelt med rækken af grave lå et langhus. Det er dog ikke samtidig med gravene, da i hvert fald en af dem lå i huset væglinje. At dømme ud fra langhusets konstruktion, vurderes det, at det hører til tiden efter gravpladsens brug – sandsynligvis slutningen af det 2. århundrede eller starten af det 3. århundrede e. Kr.
Opdagelsen af jernaldergårdene mellem Kronhjorten og Kærvej samt langhuset fra slutningen af det 2. århundrede a.Kr. er sammen med spredte fund af bosættelser fra blandt andet fra yngre bronzealder (1700 f.Kr. til 500 f.Kr.) og fra middelalderen (ca. år 1000 til 1536 e.Kr.) med til at underbygge antagelsen om, at der har boet mennesker kontinuerligt i dette område langt tilbage i tiden, og at Støvring by kan have rødder flere tusind år tilbage.
Arkæologer fra Nordjyllands Historiske Museum fortsætter med udgravningerne resten af november måned.
Tidligere artikler
Usædvanligt bronzealder-hus dukket op ved Arden
Flere vikingegrave er dukket op på mark ved Fjelsted
Arkæologiske udgravninger i Algade
Horsensskatten – sølvmønter dukker op af mulden
To særbevillinger til dyrkningstruede fortidsminder
Langhus og gravhøje fundet ved Støvring
Piloten fra det tyske fly identificeret
Fund fra udgravning i Aalborg udstilles
Fine fund fra Vingårdsgade udstilles
En middelalderlig ødekirkegård
Kraftig storm hjælper arkæologerne
Arkæologerne finder stenhus i Aalborg
Område ved Sdr. Tranders har gravtyper fra flere historiske perioder
Arkæologer finder gode sild og latriner i Nibe
6 guldmønter fundet i Himmerland
Vikingesmykker fundet ved Mariager
To vældige oldtidshuse i Støvring
Besøg lægen og bliv klogere på fortiden
Fine fund fra vikingetiden midt i Aalborg
500 års gård-historie afdækket i Storvorde
Flere spændende fund ved huse i Nibe
Sensationelle fund fra bronzealderen
Fællesgrave fundet midt i Aalborg
Nyt fra udgravningerne på sygehusgrunden i Aalborg Øst
Udgravningerne ved Universitetshospitalet i Aalborg Øst
Undersøgelserne i forbindelse med Egnsplanvejen syd for Aalborg
Forundersøgelser forud for nyetablering af kloakledning mellem Hobro og Hadsund
Forhistorisk bebyggelse ved Terndrup
Sjælden valkyrie fundet ved Sønder Tranders
Museets arkæologer på skattejagt
Status for udgravningerne på sygehus-grunden i Aalborg Ø
2000-årig kvinde udgravet på sygehusgrunden i Aalborg Ø
Skagerak 4 - højspændt arkæologi
Danmarks Oldtid i Landskabet, Fyrkat
Fjernvarmeledning i Himmerland
Jernaldergårde ved Vester Hassing
Universitetshospitalet – Museets hidtil største feltarbejde
Borremosefæstningen ved Aars renoveret
Arkæologisk undersøgelse i Vesterbro 68
Udgravning omkring Vor Frue kirke i Aalborg, 2011 og 2012
Spændende gravfund ved Visborggård
Rig kvindegrav fra vikingetiden
Arkæologiske undersøgelser ved Vor Frue Kirke, Aalborg
