Et lille udvalgt af de mere end 300 små
sølvgenstande fundet ved Sønder Tranders Kirke.

Muldlaget i området med skatten blev bortgravet lagvis i ca. 10 cm tykke lag og imellem hver afgravning blev arealet
grundigt afsøgt med metaldetektorer.

Selvom arkæologiske af fund af guld og sølv relativt ofte omtales i medierne, er det en meget sjælden begivenhed for den enkelte arkæolog. Hverdagens fund omfatter typisk potteskår og hele eller fragmenterede dagligdags genstande. Der går typisk årevis imellem, at museets arkæologer finder selv ganske små objekter af ædelt metal. Overraskelsen og glæden var derfor stor, da vi under muldafrømningen forud for en arkæologisk undersøgelse ved Sønder Tranders Kirke i Aalborg Ø pludselig stødte på en mængde små sølvstumper. Med assistance fra en lokal detektorspecialist blev en intensiv gennemsøgning af området iværksat, og i løbet af de seneste uger har dette resulteret i fundet af mere end 300 små stykker sølv.

Blandt sølvstykkerne findes et par hele sølvmønter, dele af små sølvbarrer og sølvringe, men den overvejende del er små møntfragmenter. Der er tale om såkaldt ”brudsølv”, som i vikingetiden er blevet klippet og brækket i stykker og anvendt som betalingsmiddel efter vægt. Sølvet kan dateres til 900-tallet og den overvejende del af mønterne stammer, som de fleste af datidens mønter i Skandinavien, oprindeligt fra Kalifatet i centralasien. Vikingerne har tydeligvis haft intensive kontakter østover.

Samlet set vejer den fundne mængde sølv næppe mere end 100 g, men det er i høj grad muligt, at der oprindeligt har været langt flere og større genstande. Skatten i Sønder Tranders er allerede i 1700-1800-tallet blevet pløjet i stykker, og bonden her har sikkert hvert år efter hver pløjning kunnet finde lidt sølv. Heldigvis har han ikke kunnet se de bitte små genstande, som i dag kan lokaliseres med metaldetektor.

Skattefund med sølv findes overordnet set næsten alle steder, hvor vikingerne har været. Både herhjemme i Norden og i naboregionerne, hvor vikingerne hærgede. Det har været urolige tider, og man har simpelthen begravet sølvet for at gemme det til det skulle anvendes. Det faktum at vi finder skattene i dag indikerer, at ejermanden sikkert har haft ret i at gemme det, for han eller hun er jo i de tilfælde ikke vendt tilbage for at grave det op.

Pløjelaget med sølvskatten er nu færdigudgravet, og museets arkæologer undersøger i de kommende uger anlægssporene, som fandtes under mulden. Stolpehuller og nedgravninger efter små værkstedshytter viser, at her har ligget en gård i vikingetiden. Flere ting synes at pege på, at gården her muligvis har været hjem for den lokale stormand, hvis efterfølgere meget vel kunne have været blandt de første initiativtagere til opførelsen af en kirke ved Sønder Tranders. Forhåbentlig bringer de næste ugers arbejde os tættere på et svar.