Nordjyllands Historiske Museum

 
Nordjyllands Historiske Museum arbejder med forskning, indsamling, dokumentation, bevaring og formidling af lokal- og kulturhistorie i Aalborg, Mariagerfjord, Rebild og Jammerbugt Kommuner.
På 14 udstillingssteder præsenterer vi dig for "Nærværende Historie"
 

Nordjyllands Historiske Museum • Algade 48 • 9000 Aalborg • Tlf. +45 9931 7400

Tilsyn med fredede fortidsminder

Nordjyllands Historiske Museum har siden 2008 ført tilsyn med de fredede fortidsminder i Vendsyssel og Himmerland.

Tilsynet sker i samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen, der har det overordnede ansvar for landets hen ved 30.000 fredede fortidsminder. Styrelsen har tildelt 10 af landets statsanerkendte museer opgaven at foretage det praktiske tilsyn i felten. Hvert fortidsminde skal tilses mindst én gang inden for en 5-årig periode. Det overordnede formål er at sikre, at fortidsminderne ikke lider overlast eller ødelægges, men at vores fælles kulturarv bevares for de kommende generationer.

I Nordjyllands Historiske Museums tilsynsområde findes omkring 6000 fredede fortidsminder. Det drejer sig blandt andet om gravhøje, stendysser, jættestuer, voldsteder, sagnsten, runesten, broer og vejkister.

ansvarsomraader_tilsyn

Tilsynet foregår ved, at en arkæolog besigtiger det enkelte fortidsminde og kontrollerer, at der ikke er sket overtrædelser i forhold til Museumslovens kapitel 8. Dvs., at der ikke er sket forandringer i fortidsmindets tilstand; at det ikke er blevet ændret eller ødelagt. Ligeledes noteres dets bevaringstilstand i forbindelse med eventuel senere restaurering. Hver besigtigelse indberettes til Slots- og Kulturstyrelsen, der vurderer oplysningerne og varetager den efterfølgende sagsbehandling.

Yderligere information vedrørende tilsynet med de fredede fortidsminder, lovgivnings- og plejemæssige forhold samt oplysninger om de beskyttede sten- og jorddiger kan fås ved henvendelse til Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller Slots- og Kulturstyrelsen.

 

1712-021-f01 1811-102-f07

 

Nordjyllands Historiske Museum, Algade 48, 9000 Aalborg

 

 

Tlf. 99 31 74 00 - Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

CVR 23035855 - EAN 5798003745701

 

Copyright (C) 2010 MS.