Langhus og gravhøje fundet ved Støvring
Arkæologer blev positivt overrasket, da de så, hvad mulden gemte
Arkæologerne på Nordjyllands Historiske Museum havde pænt store forventninger, da de for knap tre uger siden indledte en udgravning i Støvring, for forundersøgelserne havde vist, at der både var spor efter en bebyggelse fra oldtiden og en overpløjet gravhøj. Men de fik mere, end de havde turdet håbe på.
Da mulden var fjernet fra det cirka 2000 m2 store areal, lå der hele to gravhøje fra stenalderens slutning og mellem disse en stor, velbevaret hustomt af et langhus fra første halvdel af bronzealderen. Begge gravhøje lå meget tæt på langhuset - faktisk har der været mindre end en meter fra husets østgavl til foden af den største af gravhøjene. Den gang bekymrende man sig ikke voldsomt over fredningszoner og byggelinjer….
Det var i efteråret 2016, arkæologerne først fik en indikation af, at der lå noget spændende i området. Museet foretog dengang en større arkæologisk forundersøgelse ved Mastrup i Støvring sydlige opland, hvor der i disse år udstykkes boliggrunde. Forundersøgelsen skulle lokalisere eventuelle arkæologiske levn, der i så fald måtte udgraves forud for jordarbejdet, og det er den udgravning, der nu er afsluttet.
 |
 |
|
|
Oversigtsfoto optaget med drone. Til venstre i udgravningsfeltet ses den store, overpløjede høj. Længst til højre den lille høj med stenkisterne. Den ses som en lys plet. Herimellem ligger bronzealderhuset. |
Høj og bronzealderhus. Man aner vægforløb og en stor mørk forsænkning i husets længdeakse. |
Den første gravhøj
Den ene af gravhøjene var kendt på forhånd fra de historiske kort over området. Den er angiveligt blevet fjernet i slutningen af 1800-tallet, og tilbage var da også kun den ringgrøft, der har markeret højens cirkelslag. Højen har været 18 meter i diameter. Af grave var der ingen, men højkonstruktionen peger i retning af enkeltgravskulturen. En periode, der tidsmæssigt hører til i bondestenalderens slutning, 2800-2300 f.Kr.
I denne periode af stenalderen satte forandringer ind. Landbruget blev mere pladskrævende med større vægt på kvægavl og dyrkning af byg som den vigtigste afgrøde. Bonden havde sin egen gård og dyrkede sin egen jord. Forandringerne skete først på de lette jorder i Syd- og Midtjylland. At hjulet samtidigt blev introduceret, betød en teknologisk revolution. Perioden kaldes Enkeltgravskulturen på grund af de tusindvis af enkeltgrave, der blev anlagt i lave gravhøje.
Gravhøj nummer to
Den anden og hidtil ukendte gravhøj indeholdt derimod hele 11 grave af den type, arkæologer benævner ”Oder-kister”. Der er tale om ganske små stenbyggede kister overvejende sat af flade, opretstående stenfliser. Der findes af og til ravperler, økser og lerkar som den døde har fået med på den sidste færd, men for det meste er der ingen fund tilbage i dem.
I kisterne i Støvring fandt museets arkæologer to små lerkar, helt karakteristiske for perioden. Alle grave var placeret i denne lille gravhøjs cirkelslag. Højen har ligget på en lille lokal højning helt ud til den fossile ådal, hvori Mastrup Bæk løber. Ligesom den store høj dateres stenkisterne til bondestenalderens senere del.
 |
 |
|
|
Den lille høj med stenkisterne liggende ude langs højens cirkelslag. |
Arkæolog Karen Poulsen er i gang med at udgrave én af stenkisterne. Der blev fundet el lille lerkar, som her ses stående på sin plads inden optagning. |
Langhuset
Mest bemærkelsesværdigt var dog den store hustomt, der blev udgravet mellem højene. Den er yngre, nemlig fra bronzealderens første halvdel, og har med stor sandsynlighed haft begge høje som nærmeste naboer.
Husets har været 25 meter langt og 7 meter bredt, og der har således været hele 175 kvadratmeter under tag. I den ene ende har der angiveligt været stald.
Ældre bronzealder (1.800 – 1.000 f.Kr.) er en opgangsperiode. I Nordtyskland, Danmark og Sydsverige udvikler der sig en rig og selvstændig bondekultur. Særligt husbyggeriets udvikling er iøjnefaldende. Man har kendskab til bygninger på 8 x 50 meter. I sammenligning hermed er Mastrup-huset mere beskedent, men dog med en spektakulær beliggenhed. Ligesom man i dag ønsker en velbeliggende plads for sin bolig, har man ganske givet sigtet efter det samme i bronzealderen.
Huset har formentlig været beboet af en (stor) familie af helt gennemsnitlig stand. De har dyrket jorden og haft kvægbrug som det væsentligste erhverv ved siden af agerbruget. De har ikke efterladt sig mange ejendele, som man ellers ofte ser på jernalderbopladser, så dateringen af huset er sket på baggrund af bygningsdetaljer – husets grundrids.
