Jernaldergårde ved Vester Hassing

I denne sommer har Nordjyllands Historiske Museum foretaget arkæologiske forundersøgelser forud for nedlægningen af elkabler på en strækning fra Vester Hassing til Sørå ved Asaa. Dette bragte os bl.a. til et meget interessant bopladsområde på en mark ved Dydskovgård nord for Vester Hassing.

Da muldlaget blev fjernet fra det ti meter brede bælte i hvedemarken afsløredes velbevarede rester af et hus fra yngre bronzealder samt udsnit af to gårdsenheder fra ældre jernalder, nærmere bestemt tiden omkring Kristi fødsel.

Loftfoto af to hegnsforløb og gårdsanlæg ved Vester Hassing.
Sporene i kornet ses fordi, kornet vokser ekstra godt,
der hvor der har stået stolper.
Det hegnsforløb, som er markeret med gult, indrammer et ca. 900 m² stort areal.

Spændende hegn og luftfotos

Hvad der især gør de to jernaldergårde spændende er, at der fandtes rester af hegn til dem begge. Der er ikke tidligere fundet hegnsforløb fra denne tid i museets ansvarsområde. Hegnsforløbene, som bestod af spor efter tætstillede tilspidsede pæle, var så velbevarede, at de kunne ses på luftfotos over området.

På den ene gårdsenhed ser hegnet ud til at have indhegnet et langhus og en lille lade. På den anden gårdsenhed forbinder hegnet to langhuse.

Snit igennem hegnsforløb. De tilspidsede stolper ses som sorte aftegninger mod den lyse undergrund.

Hegn er interessante, fordi de kan fortælle om, hvilke bygninger der hørte sammen, og hvad der udgjorde en gårdsenhed. Endvidere fortæller størrelsen af det indrammede areal noget om gårdens størrelse og beboernes status. Bopladsen ved Vester Hassing er derfor af stor betydning, da den giver os en større forståelse for, hvordan menneskerne omkring Kristi fødsel levede og udnyttede det omgivende landskab.

Da undersøgelserne var begrænset til det ti m brede bælte, som elledningerne kommer til at forstyrre, ligger der stadig mange spændende oplysninger ude i marken og venter, som fremtidige undersøgelser måske vil afdække.

Arkæologerne arbejder.