Nordjyllands Historiske Museum

 
Nordjyllands Historiske Museum arbejder med forskning, indsamling, dokumentation, bevaring og formidling af lokal- og kulturhistorie i Aalborg, Mariagerfjord, Rebild og Jammerbugt Kommuner.
På 14 udstillingssteder præsenterer vi dig for "Nærværende Historie"
 

Nordjyllands Historiske Museum • Algade 48 • 9000 Aalborg • Tlf. +45 9931 7400

Fine fund fra vikingetiden midt i Aalborg

Fundene fortæller om både smykkemode og handelsliv

Sølvmønter slået i England, et vægtlod, en fugleformet broche og klinknagler der kan stamme fra 
vikingeskibe er blandt de fund, arkæologer fra Nordjyllands Historiske Museum gjorde i forbindelse med
en mindre arkæologisk undersøgelse, hvor de i kulturlagene kom helt tilbage til den yngre vikingetid i 
1000-tallet.

Udgravningsområdet lå i ældre tider på den vestlige side af Østerå og kun 10 m fra dennes seneste leje i 
1800-tallet. Da undersøgelsen blev foretaget i forbindelse med udgravning i et kælderrum, blev der nået 
langt ned i Aalborgs betydelige kulturlag, og endda helt tilbage til den yngre vikingetid i 1000-tallet.

I et niveau, der i dag ligger ca. 3 m lavere end det nuværende terræn, blev der fundet rester af huse og 
genstande, som har hørt til denne tidlige bebyggelse ved åen. Fra hvad der må kaldes den daglige 
husholdning stammer en lille kniv og et ildstål til optænding af ild. Også en stor nøgle og en hængelås falder 
i denne kategori.

Andre fund fortæller om andre aktiviteter i det ånære område, blandt andet klinknagler, der kan stamme
fra bygning og reparation af vikingernes skibe. 
Seks fund vidner om forskelligt metalhåndværk, der både har omfattet jernsmedning og støbning med 
kobber- og tin/bly-holdige legeringer.

Smykkefund dateres
Et enkelt fund vidner om den smykkemode, der har hersket i denne seneste del af vikingetiden. Det drejer 
sig om en lille fugleformet broche, der er 2,7 cm lang og støbt i en kobberlegering. Lignende fugleformede 
brocher er i de senere årtier fundet i stort tal af de private detektorbrugere, der afsøger landets marker. Fra 
Himmerland og det sydligste Vendsyssel er der således fundet mere end 50 af de små fugle, der 
forekommer i et stort og ukendt antal variationer.

Et gennemsyn af disse viser pudsigt nok ikke nogen, der er identisk med den nyfundne, men det kan 
alligevel konkluderes, at smykketypen må have været uhyre almindelig. Til gengæld er det sjældent, at man 
finder denne smykketype i en arkæologisk udgravning, der kan sige noget om dateringen. Hidtil har der 
været peget på 1000-tallet, og det nylige fund kan altså fint bekræfte denne. Måske kan der for det aktuelle 
fund endda foreslås en datering til 1000-tallets første halvdel.

Kristen symbolik
Arkæologerne synes at være enige om, at fuglene ikke blot har været dekorative, men at de har haft en 
betydning. Til gengæld har der ikke været enighed om, hvilken betydning og hvilken fugl. Nogle mener, det 
er rovfugle som falke, der skulle symbolisere jagt med sådanne. Andre har talt om ørne, duer og påfugle, 
som skulle have haft et kristent symbol.

Jo flere fuglebrochurer, man har fundet, jo mere almindelige har de formentlig været, og derfor er man 
gået bort fra teorien om, at de skulle symbolisere den aristokratiske rovfuglejagt. I stedet hælder man mere 
til teorien om, at fuglene skulle symbolisere, at bæreren var en døbt kristen i denne tid, hvor 
kristendommen fortsat var ny i landet. En enkelt fugleformet broche, der i 2013 blev fundet ved Nørholm,
er endda forsynet med et kors over ryggen, hvilket fint kan bekræfte den kristne symbolik.

Mønt og vægtlod fra datidens handelsliv
To markante fund fortæller om byens handel i denne tidlige del af byens 
historie. Det drejer sig om en mønt og et vægtlod. Nationalmuseet, der endnu kun har set fotos af mønten, 
vurderer den foreløbigt til at være en engelsk mønt, der stammer fra den sidste del af Æthelred II’s 
regeringstid, ca. 1009-1017.

Mønten er den tolvte fra 1000-tallet, der gennem tiderne er fundet i Aalborgs gamle bymidte. Hertil skal 
der kun lægges en enkelt mønt, der sniger sig ned i slutningen af 900-tallet. Også denne er fra den engelske 
konge Æthelred II, og meget sigende er det, at de fleste af disse byens ældste mønter er slået uden for det 
nuværende Danmarks grænse, især i England og Tyskland/Frisland. Først med Svend Estridsen (1047-1074) 
er der to mønter, der med sikkerhed er slået i Danmark (Viborg og Lund). Aalborgs egen tidlige udmøntning, 
der i hvert fald er foregået under kongerne Hardeknud (1035-1042), Knud den Hellige (1080-1086) og Erik 
Ejegod (1095-1103) er således endnu fraværende.

Den lidt brogede møntsammensætning, men endnu ret lille fundmængde, antyder et handelssystem, hvor 
mønterne endnu ikke blev benyttet som mønter i nutidens forstand. Det var fortsat møntens vægt i sølv, 
der var vigtig og ikke en pålydende værdi. Dette illustreres også ved, at tre af mønterne er klippet i halve.

Vægtlod til afvejning af sølv
Det er her, det fundne vægtlod kommer ind i billedet. Det er tøndeformet og lavet af en kobberlegering, 
måske med en kerne af jern. Det vejer ca. 101,1 gram. Den ene flade er meget slidt og har tydeligvis 
fungeret som standflade. Den modsatte flade er dekoreret med to koncentriske cirkler, der er lavet med 
smalle, tandede borter. I den inderste cirkel er desuden et korsformet motiv af samme slags borter. Ved 
hver af korsarmenes ender og delvist oveni i disse er der stemplet tre små cirkler – altså 12 i alt.

Vægtlodder af den denne tøndeformede type forbindes netop med afvejning af sølv i 900-1000-tallet. De er 
almindeligt kendte, selv om der tidligere kun er fundet et enkelt lod af typen i Aalborg. Flere har forsøgt at 
gennemskue, hvordan disse handler med sølv som betaling er foregået og med hvilket vægtsystem. Der 
peges i hvert fald på en vægtenhed, der ligger omkring 25-26 gram, som måske svarer til den gamle 
vægtenhed øre.

Loddet, som arkæologerne fra Nordjyllands Historiske Museum har fundet, kunne således glimrende svare 
til 4 af disse ører. Øre-enheden var selv delt i 3 såkaldte ørtuger, hvoraf der således vil være 12 i dette lod. 
Er det mon det, der er angivet med de tre cirkler, der således er en vægtangivelse?

Uanset har de nye fund bidraget til oplysninger om byens tidlige handel i den sene vikingetid. Aalborg er 
som bebyggelse ældre end 1000-tallet, og vides i hvert fald at gå tilbage til 700-800-tallet. Men endnu er 
den handel, der evt. er foregået i århundrederne før 1000 altså vanskelig at vurdere. Fremtidige 
undersøgelser vil forhåbentlig kaste mere lys over dette.

njm njm njm

En fugleformet broche af en kobberlegering fra 1000-tallet. Arkæologer mener, at fuglene skulle 
symbolisere, at bæreren var en døbt kristen i denne tid, hvor kristendommen fortsat var ny i landet. (Foto: 
Nordjyllands Historiske Museum)

Nationalmuseet, der endnu kun har set fotos af mønten, vurderer den foreløbigt til at være en engelsk 
mønt, der stammer fra den sidste del af Æthelred II’s regeringstid, ca. 1009-1017. At mønten er delt i to, 
antyder et handelssystem, hvor det var møntens vægt i sølv, der var vigtig og ikke en pålydende værdi, som 
vi kender det i dag. (Foto: Nordjyllands Historiske Museum)

njm njm

Ildstål fra 1000-tallet fundet ca. 3 meter under nuværende terræn. Ildstålet er endnu ukonserveret. (Foto: 
Nordjyllands Historiske Museum)

Vægtlodder af den denne tøndeformede type forbindes netop med afvejning af sølv i 900-1000-tallet. Dette 
lod vejer 101,1 gram. Lodder er almindeligt kendte, selv om der tidligere kun er fundet et enkelt lod af 
typen i Aalborg. (Foto: Nordjyllands Historiske Museum)

 

Nordjyllands Historiske Museum, Algade 48, 9000 Aalborg

 

 

Tlf. 99 31 74 00 - Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

CVR 23035855 - EAN 5798003745701

 

Copyright (C) 2010 MS.