To vældige oldtidshuse i Støvring
Grundplan over det ene af de to store huse fra overgangen mellem bondestenalder og bronzealder. Med rød er markeret indre og ydre støttestolper, der forhindrer tagets vældige vægt i at presse vægge og gavle udad. Foto af huset fra ovenstående plantegning, taget fra syd. Der var kun indgang i husets sydgavl, der ses i midten af gavlen nederst i billedet. Plantegning af alle bygningerne på det indtil nu undersøgte areal. De to omtalte huse er markeret med rosa, mens husene fra yngre bronzealder og før-romersk jernalder er markeret med grøn. |
Sommeren 2015 tilbringer flere arkæologer fra Nordjyllands Historiske Museum i den nordøstlige udkant af Støvring. Talrige udstykninger har de senere år medført, at store områder omkring Støvring er arkæologisk undersøgt. Kortlægningsmæssigt har man derfor et omfattende udgravningsmateriale, der fortæller om menneskers færden i området gennem store dele af oldtiden. Det er især fund fra bronzealderen og jernalderen, der dukker op i form af både gravpladser og bebyggelser.Imidlertid er der efterhånden også udgravet huse, der er noget ældre, end hvad arkæologerne typisk finder under mulden. Sjældne huse, der giver anledning til ivrige, faglige diskussioner på den arkæologiske afdeling om datering, konstruktion og betydning. Det er netop sket under den igangværende udgravning nord for Grævlingen. Her fremkom helt uventet to store huse fra overgangen mellem bondestenalderen og bronzealderen, ca. 1700 f.Kr. +/- nogle århundreder. Hustypen er så sjælden, at der ikke findes nogen direkte paralleller fra museets ansvarsområde, der tæller de fire storkommuner Jammerbugt, Aalborg, Rebild og Mariagerfjord. Husene måler intet mindre end henholdsvis 7 x 19 og 8 x 24 meter. Væggene og gavlene var solidt byggede og sammen med en stolperække, der stod ned gennem husets centerlinje, bar de det vældige tag. Konstruktionen betød, at tagets vægt gav et stort pres på væggene, der måtte støttes med indre, og på det ene hus også ydre, støttestolper for ikke at blive presset udad. Dermed ses de første ansatser til den senere så udbredte oldtidsbyggeskik med en treskibet huskonstruktion. De to huse afløste formentligt hinanden, og var beboet af flere generationer af den samme familie. Placeringen af husene netop her må skyldes det varierede terræn med adgang til både agerjord, engområder til græsning for husdyrene, og åen i den nuværende Støvring Ådal, der fungerede som datidens hovedvej samtidig med, at den gav mulighed for fiskeri. Det er formentligt også årsagen til, at udgravningsområdet også var populært i den seneste del af bronzealderen (ca. 1000-500 f.Kr.) og den efterfølgende førromerske jernalder (ca. 500 f.Kr. – år 0). I alt er der indtil videre fundet 18 langhuse og økonomibygninger på udgravningen, inklusiv de to store, toskibede huse fra den indledende del af bronzealderen. Når den her beskrevne udgravning er færdig, rykker arkæologerne et par hundreder meter mod syd - til Kronhjorten. Her venter bl.a. nogle hustomter fra bondestenalderen, der dermed er endnu ældre end de to oven for nævnte huse. Tilsammen bidrager de til vores viden om udviklingen gennem den yngre halvdel af bondestenalderen og ældste del af bronzealderen. En periode, der i Danmark generelt er kendetegnet ved få kendte hustomter, men som er repræsenteret i form af flere bebyggelsesspor under parcelhuskvarterene i Støvrings nordøstlige udkant. |