Grusgraven ved Ellidshøj ved Svenstrup står foran en udvidelse, og i den forbindelse foretog Nordjyllands Historiske Museum i marts måned en arkæologisk udgravning på en del af det område, der skulle inddrages til grusindvindingen.

Her lå en velbevaret gård fra førromersk jernalder (500 f.Kr.- år 0), der i sin konstruktion adskiller sig fra de gårde, vi normalt udgraver i Nordjylland. 
Gården bestod af to parallelle langhuse, hvor mennesker og dyr boede under samme tag, og en mindre bygning til opbevaring, håndværk eller landbrugsproduktion. Bygningerne var forbundet af to hegn, og på den måde opstod en lukket gårdsplads mellem de to langhuse. En kun en meter bred åbning i hvert hegn gav adgang til gårdspladsen, men kun for mennesker og dyr. Vogne kunne ikke komme igennem den smalle åbning.

Det særlige ved gården er ikke dens grundrids, men de velbevarede grøfter til nedsætning af hegns- og vægstolperne. 
Over hele landet er hegn på datidens bopladser relativt sjældne, og alene hegnsgrøfterne gør derfor gården ved Ellidshøj interessant. 
Dertil kommer væggrøfterne, der er atypiske i datidens nordjyske byggeskik, hvilket deres fravær selv på velbevarede bopladser vidner om. Til gengæld kendes de i større omfang i Vestjylland, og i mindre omfang fra resten af Jylland. Det er derfor oplagt at forestille sig, hvordan en vestjysk bonde har bosat sig i Nordjylland og bygget sin gård efter den hjemlige byggeskik.

Bygningerne i jernaldergården ved Ellidshøj har kun væggrøfter i den første fase. Da gårdens huse var så nedslidte, at en ny gård måtte opføres som erstatning for den første, blev de nye bygninger opført uden de dybe væggrøfter. Da havde man rettet sig efter den lokale byggeskik, men hegnsgrøfterne holdt man fast ved.

Under udgravningen blev gården renset af og fotograferet fra en lift. Fra luften fås et levende billede af gården, hvilket skyldes de velbevarede hegns- og væggrøfter. De to langhuse ses hhv. nederst og øverst i billedet, og i nederste højre hjørne det lille udhus.

Hegnsgrøfterne er en stor hjælp for vores tolkning af bebyggelsen. Det skyldes, at de forbinder bygningerne, så vi tydeligt kan se, hvilke der er samtidige. Den mulighed har man ikke på bopladser uden hegnsforløb.