I forbindelse med det kommende universitetshospital har museets arkæologer gennem de seneste år gjort adskillige fund i området forud for anlægsarbejdet. I april 2014 blev den sidste udgravningskampagne indledt, hvor arkæologerne i de kommende måneder undersøger en større landsby fra tiden omkring Kristi fødsel.
Landsbyen, der i det følgende benævnes Postgården VI, blev erkendt ved de omfattende forundersøgelser af det kommende byggefelt, men den landskabsmæssige placering samt bebyggelsens karakter kom som noget af en overraskelse for arkæologerne. Den nye landsby fremkom i et lavtliggende område kun ca. 4,5-7,3 meter over havets overflade i et område, hvor vi ikke havde forventet at gøre fund. Overraskelsen var derfor stor, da søgegrøfterne afslørede stenlægninger, kridtgulve, ildsteder og store mængder af knogler og keramik. Fundene var indlejret i et indtil 40 cm tykt kulturlag, som dækkede et areal på ca. 2 ha. Udbredelsen af hele landsbyen skønnes dog at dække et dobbelt så stort areal. Tilstedeværelsen af kulturlagene har bevirket, at konstruktionsdetaljer ved datidens langhuse er blevet beskyttet mod nedpløjning i nyere tid. Det er derfor muligt at gøre fund, der på andre pladser for længst er bortpløjede.
I forbindelse med forundersøgelsen blev erkendt over 40 treskibede bygninger. Det oprindelige antal skønnes dog at være langt højere, da kun dele af kulturlaget blev afgravet i forbindelse med forundersøgelsen. Jernalderens byggematerialer bestod udelukkende af træ og tørv, og det enkelte langhus har næppe haft en levetid på mere end en eller to generationer. De påviste langhuse er dermed ikke samtidige, men afspejler en situation, hvor nye gårde er opført i takt med, at ældre gårde er blevet nedlagt. De igangværende udgravninger vil givetvis kunne præcisere landsbyens størrelse, struktur og datering.
Jernalderens landsbyer er ikke et ukendt fænomen i Aalborg-området, og gennem de seneste årtier har museet undersøgt dele af samtidige landsbyer ved Gigantium og ved Nr. Tranders i Aalborg Øst. Et fællestræk ved områdets landsbyer er anvendelsen af kridt som byggemateriale fx som gulvmateriale samt til klining af husenes fletvægge. Anvendelsen af kridt har den fordel, at de sikrer en optimal bevaring af knogler. Netop de gode bevaringsforhold af knoglerne muliggør detaljerede studier af slagteaffaldet på de enkelte bopladser. Et studie der afslører en vis differentiering af husdyrholdet. På alle lokaliteter har kvæg udgjort en væsentlig andel af husdyrene, og mens andelen af får/ged er relativ stor på Nr. Hedegård er andelen af hest større på Nr. Tranders. Et særligt fokusområde i undersøgelser af Postgården VI vil være de bevarede knogler, der kan belyse bebyggelsens husdyrhold og evt. forskelle i forhold til de tidligere undersøgte bopladser. Det er således tænkeligt at de store engarealer ved Nr. Tranders og Postgården VI har muliggjort et væsentligt større hestehold end på Nr. Hedegård.
Det kommende byggeri af Universitetshospitalet berører kun den sydlige halvdel af jernalderlandsbyen, og i de kommende måneder vil museets arkæologer være travlt beskæftiget med at fremgrave stolpehuller, ildsteder, keramik, dyreknogler m.v., der samlet kan kaste lys over hverdagslivet på kanten af bakkeøen for ca. 2000 år siden. Den nordlige del af landsbyen bliver ikke berørt af det igangværende byggeri, og en arkæologisk udgravning af dette areal vil først blive aktuelt i takt med nye byggeplaner for dette område.
For yderligere oplysninger om udgravningen kontakt arkæolog Niels Haue på mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller telefon 25197436
Dele af 2000 år gammel hustomt frilagt. Den røde lerplamage er husets ildsted, mens kridtet repræsenterer dele af gulvet
