Den rige kvindegrav under udgravningen. Plastikkasserne dækker over de enkelte gravgaver eller jernnagler fra vognfaddingen.
|
Rig kvindegrav fra vikingetiden
Henover sommeren har Nordjyllands Historiske Museum udgravet en boplads fra ældre jernalder og en gravplads fra vikingetiden, forud for en ny parcelhusudstykning i kanten af Hørby Skoleby ved Hobro. Bopladsen, der kan dateres til den ældste del af jernalderen (ca. 300-50 f.Kr.), bestod af 11 langhuse. Husene repræsenterer nok i virkeligheden en gård, med et hovedhus og et udhus, der er blevet genopført flere gange. Et typisk langhus fra jernalderen havde en levetid på 25-40 år, så de 11 huse er udtryk for, at der har været bosættelse på stedet i omkring 200 år. Flere af husene var godt bevarede med oprindelige gulvlag og grebninger i stalddelen af husene. Et enkelt hus er brændt ned til grunden. Dette kunne ses i form af rigtig meget trækul, brændt lerklining og keramikaffald i stolpehullerne. Her er der således rigtig gode muligheder for, at kunne få flere informationer omkring husets indretning og præcise datering fra naturvidenskabelige analyser af jordprøverne. På udgravningsfeltets højeste punkt blev der fundet en lille gravplads med 4 jordfæstegrave fra vikingetiden. I de 2 af gravene var der jernknive med som gravgaver. En af gravene havde ingen gravgaver med, men den sidste grav var en meget rig kvindegrav. Her var der gravlagt en fornem kvinde fra vikingetidssamfundets elite. Kvinden var lagt i en vognfadding af kraftigt egetømmer i et gravkammer flankeret med kraftige planker. Kvinden havde en del gravgaver med, bl.a. en kniv, en hvæssesten, en nøgle, en saks, en sømglatter af glas, en tenvægt og en træspand med jernbeslag. Yderligere havde hun en perlekæde bestående af 5 glasperler og 1 ravperle om halsen. Vognfadet var ca 2,5x1,2 meter langt og bestod af 5-7 planker samlet med klinknagler og søm. I hvert hjørne var der et vinkelbeslag til at holde endepladen fast. Midt på begge sider har der siddet et stort ringbeslag til at spænde ting fast i. I bunden af graven kunne der erkendes aftryk af bukkene, som vognfadet har hvilet på. Med graven fra Hørby Skoleby er der nu fundet 4 vognfaddinger i omegnen af Hobro. På Fyrkatgravpladsen er der 2 grave, og på Sdr. Onsildgravpladsen er der en enkelt. Dette vidner om, at det ikke kun var Fyrkat der var udtryk for et magtcenter i sidste halvdel af 900-tallet, men også i oplandet til borgen har der boet betydningsfulde folk der sikkert har haft en tilknytning til et af vikingetidens magtcentre ved Fyrkat.
Af Lars Egholm Nielsen, Arkæolog ved Nordjyllands Historiske Museum.
|