12. september 2017
Usædvanligt bronzealder-hus dukket op ved Arden
Arkæologer har fundet resterne af et ualmindeligt stort langhus fra bronzealderen i den nordvestlige ende af Arden by.
Nordjyllands Historiske Museum er i øjeblikket ved at færdiggøre en større arkæologisk udgravning i den nordvestlige del af Arden by, hvor Mariagerfjord Kommune har planlagt en kommunal boligudstykning omfattende et 12 ha stort areal. Og det har vist sig, at det er ikke første gang, der er bygget i området. Arkæologerne har blandt andet fundet rester at et stort langhus fra den tidlige bronzealder.
I den nordvestlige del af Arden har arkæologer gjort et spektakulært fund. De har fundet resterne af et stort langhus, hvis datering indtil videre menes at høre hjemme i den tidlige bronzealder, det vil sige årene lige omkring år 1700 f.Kr. og derefter.
Langhuset var ganske stort og var usædvanligt solidt konstrueret, og det skiller sig dermed ud fra lignende fund andre steder. Langhuset har målt 24 meter i længden og 7,5 meter i bredden, hvilket vil sige, at det samlede antal kvadratmeter under tag har været 180. Det svarer til et pænt stort parcelhus i vore dage. Desuden har halvdelen af husets grundplan været forsænket i undergrunden. Men til trods for at disse forsænkninger er velkendte, er årsagen hertil dog stadig lidt af en gåde.
 |
 |
|
|
Arkæologer fra Nordjyllands Historiske Museum er i Ardens nordvestlige del i færd med at udgrave et stort langhus fra den tidlige bronzealder, dvs. omkring år 1700. Huset var cirka 24 meter langt og 7½ meter bredt, og havde dermed en størrelse svarende til et stort parcelhus. |
Det fundne langhus fra bronzealderen havde helt ekstraordinære væg- og tagstolper. Her ses et stolpehul af cirka en meters dybde efter en af de tagbærende stolper samt de sten, der har været med til at fundere stolperne. Det er en ganske kraftig fundering, og stolpehullet er særdeles velbevaret dets alder taget i betragtning, fortæller arkæolog ved Nordjyllands Historiske Museum, Lone Andersen. |
Væg- og tagstolper større end normalt
Arkæologerne kan ved at studere nedgravningerne efter husets væg- og tagstolper se, hvor stort grundridset var. Og de har haft ganske betydelige dimensioner. Tagstolperne har været gravet mere end 80 centimeter ned i undergrunden, og stolperne, som stadig kunne anes i den lerede undergrund, har været forsynet med en kraftig stenskoning af hånd- til hovedstore sten. Også vægstolperne var dybe og velfunderede. Udover at udgøre selve vægkonstruktionen har deres funktion formentligt også været – sammen med tagstolperne - at bære taget.
Denne hustype benævnes blandt arkæologer som et to-skibet hus. Det skyldes, at taget holdes oppe af en enkelt række tagbærende stolper i midten af huset. Denne hustype videreudvikles senere i bronzealderen til det tre-skibede hus, hvor to rækker tagstolper i siderne bærer taget.
Blev huset brændt ned?
Der er ikke blevet fundet særligt mange oldsager i tilknytning til det store langhus. Kun en mindre mængde keramik og en fragmenteret, men sirligt fremstillet dolk af flint, er dukket op af mulden.
Arkæologerne har dog imidlertid sikret sig jordprøver fra stolpehullerne. De rummede end større mængde trækul, hvilket indikerer, at huset kan være brændt ned. Enten ved et uheld eller fordi beboerne bevidst har nedlagt det. Prøven kan også indeholde andet, for eksempel brændte kornkerner, som kan være med til at give et billede af, hvad husets beboerne har levet af.
Udover fundet af langhuset, dokumenteredes endnu tre bygninger fra den sene del af bronzealderen, det vil sige årene op mod 500 f. Kr., med tilhørende udhus samt en bygning fra den tidlige middelalder. Der er ligeledes fundet spor af gruber, hvor man har skaffet sig ler til fremstilling af keramik eller til lerklining af de fundne huse.
Udgravningen har stået på godt en måneds tid og forventes afsluttet midt i september. Når udgravningen er tilendebragt, er arkæologerne blevet væsentligt klogere på lokalområdets bebyggelsesudvikling i oldtiden og tidlig middelalder.
