Horsensskatten – sølvmønter dukker op af mulden

Nord for Blenstrup i Himmerland ved landsbyen Horsens fandt de frivillige metaldetektorførere John Kristensen og Henrik Jørgensen før påske en stor mønskat. De første mønter blev fundet af John Kristensen, som derefter straks tog kontakt til museet. Sammen med en arkæolog fra museet har de to detektorførere ved en udgravning i sidste uge undersøgt fundstedet. Ved udgravningen blev området meget minutiøst gennemgået for at sikre, at alle mønterne blev indsamlet, og skatten er nu oppe på 197 stk. sølvmønter.

Museets arkæolog kunne påvise, at skatten var nedlagt i en bygning - et af datidens statelige langhuse med krumme vægge. Bygningen var 6,5 meter bred og har været over 14 meter lang, sandsynligvis op mod 20 meter lang. Da bygningens gavle ligger uden for udgravningsfeltet, kender vi på nuværende tidspunkt ikke den præcise længde på huset. Skatten var gravet ned fire fod til højre for hoveddøren lige op ad væggen. Det tyder endda på at skatten var gemt i et kohorn ved nedlæggelsen.
Ved undersøgelsen blev der også gravet en søgegrøft for at påvise, om der ligger en større vikingebebyggelse ved Horsens. Det gør der, idet der blev fundet yderligere to langhuse og fire grubehuse. Grubehuse var små, nedgravede bygninger, der primært blev brugt til håndværk. De kendes især i ældre vikingetid og er derfor sandsynligvis op imod 200 år ældre end skatten. Udgravningen viser således, at der sandsynligvis har været en bebyggelse i Horsens gennem hele vikingetiden, og muligvis har museet fundet det ældste Horsens.

Et kig ind i hallen, hvor skatten var nedgravet. Den lå nederst til venstre i billedet. Alle de små pinde markerer stolpehuller fra bygningen, og yderst til venstre og højre ses de meget fine rækker af vægstolper, der klart afgrænser bygningen		Et af de fundne grubehuse. Grubehusene var små nedgravede hytter primært anvendt til håndværk, især ses der spor efter vævning i grubehusene. Grubehusene ved Horsens er dog ikke udgravet endnu, og deres funktion er derfor stadig ukendt

De foreløbige bestemmelser af mønterne viser, at skatten består af danske, tyske og engelske mønter, hvilket er helt almindeligt for tiden. Det var den enkelte mønts lødighed (dvs. sølvværdi) og vægt, der var afgørende ved dens brug, og ikke så meget hvem, der havde forestået prægningen. Derfor er der også mønter fra en lang periode repræsenteret. Af engelske mønter kan nævnes mønter slået af kongerne Ethelred den Rådvilde (978–1013 og 1014–1016) og Edward Bekenderen (1042-1066). En enkelt af de tyske mønter er præget i Køln, mens de danske mønter er slået af kongerne Knud den Store (1018-1035), Hardeknud (1035-1042) og Sven Estridsen (1047-1074). Det er dog kun en håndfuld mønter, der er bestemt, så diversiteten i mønterne bliver sandsynligvis meget større, når alle mønterne er undersøgt af Nationalmuseet. Som et lille kuriosum kan nævnes, at den eneste mønt, som er præget i Aalborg på denne tid, også findes i skatten. Den er slået af Hardeknud og bærer bl.a. i omskriften navnet ”Alabu”, som er det ældste skriftlige vidnesbyrd om Aalborgs bynavn. Det er den yngste mønt, der daterer skattenedlæggelsen, og foreløbigt må skatten dateres til at være nedlagt efter 1074. En sammenligning med andre skattefund peger dog på, at skatten kan være nedlagt allerede i 1060´erne, altså i den tidligste del af middelalderen.

Hardeknud var konge af Danmark fra 1035-1042, han var den eneste konge der slog mønter i Aalborg		Rigtig mange af skattens mønter er slået af Svend Estridsen der var konge fra 1047-1074. Denne er formentlig slået i Lund