Sensationelle fund fra bronzealderen

Velbevaret seletøj fra yngre bronzealder fundet på en mark

Det startede med små fragmenter af bronze. Så dukkede en bæltedåse op, så et lille oksehoved med sjældne rester af jern. En edsring i guld hæftede for alvor betegnelsen sensationel på fundet, men trods de mange ædle metaller er og bliver fundet af velbevarede læderremme – indtil videre – det allermest sjældne og unikke ved det, der startede en hel almindelig sensommerdag på stubmark for to nordjyske detektorfolk.

I slutningen af bronzealderen for cirka 2.800 år siden fandt en form for rituel ceremoni sted på en bakketop i Himmerland. Hvor mange der deltog, og hvad den helt præcist gik ud på, ved vi ikke. Vi ved heller ikke, hvorfor man lige netop valgte denne bakketop – om det var ufremkommeligt skovdækket terræn eller dyrket mark. Men vi ved, at et lerkar blev gravet ned på stedet. I karret lå en læderpose fyldt med bronzer, herunder kvindesmykker, seletøjsudstyr til to heste og enkelte mandegenstande, blandt andet en guldring.

En sensommerdag i september i år går to mænd rundt med metaldetektorer på marken i Gl. Skørping. 
Rene Skjødt og Søren Thomsen har tidligere afsøgt et område tættere på kirken, men nu beslutter de at afsøge en aflang bakkeknold vest for Gl. Skørping. Her har de ikke været før, og det er da heller ikke et sted, hvor der i forvejen er registret nogen fortidsminder.

I løbet af kort tid finder de mere end 40 genstande, og de bliver hurtigt enige om at kontakte arkæologer på Nordjyllands Historiske Museum. Allerede dagen efter er museets folk bogstaveligt talt i marken sammen med detektorfolkene, og yderligere et stort antal bronzegenstande bliver fundet, og området indmålt med GPS. Alle fundene ligger tilsyneladende inden for et areal på cirka 45x10 meter, og kilden til de mange itupløjede genstande, lerkarret, bliver hurtigt lokaliseret. Læderrester i muldlaget i samme område antyder, at her er tale om et fund af en helt særlig karakter.

Med en hurtig bevilling fra Kulturstyrelsen iværksætter Nordjyllands Historiske Museum en såkaldt nødudgravning af området. Bortset fra nogle kogegruber og et par stolpehuller er området dog fundtomt – det vil sige, at hverken bebyggelsesspor eller grave kan relateres til fundstedet. Alle bronzerne stammer tilsyneladende fra et lerkar, som stadig er delvist bevaret og fyldt med metal. Lerkarret bliver derfor optaget i et præparat, det vil sige pakket ind i gips, så det kan udgraves af konservatorer på et laboratorium under mere optimale forhold.

Efterfølgende bliver præparatet både røntgenfotograferet og kørt igennem en CT-scanner af flinke folk på Aalborg Universitetshospital. Scanningen afslører et meget stort antal bronzer. Det mest overraskende er dog, at der både er læder og tekstilrester bevaret i jordklumpen. De mange bronzegenstande og kobbersaltene i bronzen har tilsyneladende været med til at bevare læder og tekstiler.

Lerkarret rummer både mands- og kvindegenstande og desuden hesteudstyr – indholdet i lerkarret er et såkaldt flertypedepot. Kvindeudstyret tæller blandt andet halsringe, armbånd, en bæltedåse og en såkaldt tutulus, som er et meget prangende smykke, der sammen med bæltedåsen har indgået i et bælte. Bæltedåsen kan bedst sammenlignes med en lille dametaske, hvori forskellige personlige ejendele har kunnet opbevares. Dåsen, som er delvist foret med læder, er også tætpakket med genstande, blandt andet en bronzesegl, nogle tynde halsringe og en såkaldt edsring i guld. Halsringene er samlet i bundter med snor, der måske er lavet af brændenælder. Tekstiler af brændenælder kendes ellers kun fra en stormandsbegravelse på Fyn (Lusehøj).

Edsringe i guld var særlige statussymboler for mænd, og de var sikkert forbeholdt eliten. Udover edsringen indeholder fundet også andre genstande, der kan relateres til tilsvarende stormandsmiljøer – blandt dem dele af en ragekniv med skibsmotiver og en lille, meget sjælden bronzeøkse af en type, der primært kendes fra Nordtyskland.

I depotfundet indgår også et stort antal genstande, der alle kan relateres til seletøj; rasleblik, stangknapper, smykkeplader, kindstænger, prydknapper og særlige seletøjsbeslag, såkaldte mankestole. De fleste af de forskellige typer bronzegenstande er set før i lidt forskellige udformninger om end kun i få fund i Danmark og Nordeuropa.

Det mest interessante er imidlertid, at dele af seletøjet er velbevaret, og at bronzerne i flere tilfælde stadig sidder på læderet. Dette er aldrig set før i Nordeuropa, og det giver nogle enestående muligheder for at rekonstruere sele- og måske hovedtøjet.

Læderet er så velbevaret, at man kan se syningerne i det. Flere steder er læderremmene desuden udsmykket med indlægninger i geometriske mønstre i ben eller et lignende materiale. Bronzerne og remmene repræsenterer tilsyneladende dele af seletøjsudstyr til to heste, det vil sige til et forspand. Der findes således blandt andet fire kindstænger og to seletøjsbeslag, hvilket passer med to heste.

Hesteforspand med tilsvarende overdådige seletøjsudstyr forbinder man normalt med firehjulede processions- og pragtvogne, som har fungeret som stormandssymboler og eventuelt i forbindelse med religiøse ceremonier. Det nye fund fra Gl. Skørping kommer dermed til at indgå i et fundkompleks, som blandt andet også omfatter depotfund ved Vaseholm og Teglgård og de samtidige bopladser i Støvring syd.

I flere uger har personalet på Bevaringscenter Nordjylland arbejdet minutiøst på at afdække præparatet, som i skrivende stund endnu ikke er færdigudgravet. De fremtidige undersøgelser og ikke mindst analyser vil vise, om lerkarret fra marken i Skørping gemmer på flere hemmeligheder….

Bæltedåsen under udgravning. Bemærk de tynde tråde, som muligvis er lavet af brændenælder, og som holder de tynde halsringe sammen i bundter.	Præparatet under udgravning. På billedet ses de velbevarede læderremme. I baggrunden flere af de cirkulære smykkeplader (falerer), som har indgået i seletøjet som dekoration.
Eksempel på kindstang med velbevaret læder hvorpå der sidder prydknapper og beslag. Øverst i billedet ses rasleblik.	Oksehoved? Hvilken funktion, genstanden har haft, er uvist. Den har tilsyneladende siddet på et træskaft. I de to øskner ses der rester efter jern, hvilket er meget usædvanligt, eftersom jerngenstande på dette tidspunkt var en sjældenhed (jernalderen først starter 200-300 år senere end fundets datering).
Udtræk fra CT-scanning. Øverst i billedet ses flere kindstænger, som parvis har indgået i hestens hovedtøj. Nedenunder ses rasleblik, der ligeledes har indgået i hovedtøjet. Det har både haft en dekorativ effekt, men også frembragt en hel særlig metallisk klang, når vognspandet kom kørende.	Edsring af guld. Edsringen var et særligt statussymbol for mænd.