Nyt fra udgravningerne på sygehusgrunden i Aalborg Øst

I forbindelse med det nye supersygehus i Aalborg Øst afdækker arkæologer fra Nordjyllands Historiske Museum i øjeblikket dele af en 2000 år gammel landsby. Arbejdet blev påbegyndt i starten af april og gennem de seneste måneder har arkæologerne undersøgt velbevarede huse, hvor gulve, ildsteder og stenbrolagte gårdspladser er bevaret trods århundreders pløjning på stedet. 

Den landsby arkæologerne er ved at undersøge kan dateres til ældre jernalder og har været i brug gennem nogle århundreder (250 f.Kr. – 100 e.Kr.). Landsbyens langhuse har bestået af et træ-skelet med ydre vægge af græstørv, og efter en eller to generationer har det enkelte hus været nedslidt og faldefærdigt, hvorefter et nyt langhus er blevet opført delvist ovenpå den ældre tomt. Denne gradvise fornyelse af landsbyen har sikret, at affaldslag med store mængder af keramik og knogler er bevaret til i dag.

Normalt er det kun stolpehuller fra fortidens huse, der bliver afdækket på de arkæologiske udgravninger, men på denne udgravning har de bevarede affaldslag forseglet de gamle hustomter, hvilket giver arkæologerne en unik mulighed for at studere datidens byggeskik.

Bopladsen rummer flere andre detaljer, der på andre udgravninger sjældent kan iagttages. Således er dele af et vejforløb afdækket sydvest for landsbyen. Et vejforløb, der øjensynligt har forbundet landsbyen med de tilhørende markarealer mod syd og vest. Tilsvarende har arkæologerne afdækket en fægyde mod nordøst, hvor adgangen mellem landsbyen og de omgivende engarealer har foregået.

Blandt overraskelserne på udgravningen er en stensat kælder. Kælderen har været op til 150 cm dyb og bestået af fire stenskifter. Stenene er alle kropstore og vejer vel sagtens 100-150 kilo hver. Noget af en ingeniørkunst når man tænker på, at det er folk i skindsko og med spader af træ, der har bygget denne kælder.

Det enkelte langhus har rummet en selvforsynende gårdsenhed, hvor familien har beboet den ene halvdel af langhuset, mens den anden halvdel har været forbeholdt gårdens dyr. Et særkende ved langhusene i Aalborg-området er anvendelsen af kridt som byggemateriale. De store mængder kridt har tillige bevirket at selv 2000 år gamle knogler er velbevarede, og vidner om dyreholdets sammensætning. Selv små fiskeben er bevarede og viser at det omfattende kvæghold er blevet suppleret med fiskeri på Limfjorden.

Det er kun de dele af landsbyen, der berøres af det kommende sygehusbyggeri, der skal udgraves. Den nordlige halvdel af jernalderlandsbyen vil således forblive urørt.

For yderligere oplysninger om udgravningen kontakt arkæolog Niels Haue på mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.  eller telefon 25197436

Langhus under udgravning, hvor husets kridtgulv er fritlagt og synligt. På kridtgulvet fandtes en del lerkar, der bl.a. daterer huset til 1. årh. e. Kr.	De mange affaldslag rummer store mængder keramik og knogle. Jordprøver bliver vådsoldet gennem et finmasket net, hvorved selv de mindste fiskeben kan findes. Når udgravningen er slut venter et større analysearbejde, hvor de mange knogler og tænder skal artsbestemmes.
Stensat kælder med sten i fire skifter. Kælderens jordbund var hel plan. Datering ca. 50 f.Kr.	Vådsoldet prøve med knogler og tænder.
Lerkar og lerkop fundet på gulvet i et langhus.
Udgravningsområdet ved universitetshospitalet. Med rødt er angivet felter, der mangler at blive udgravet, mens de grønne arealer angiver de dele af landsbyen der friholdes for anlægsarbejde og som derfor ikke bliver udgravet.	Landsbyens placering angivet på historisk kort fra starten af 1800-tallet. Som det fremgår er store dele af arealet øst og nord for landsbyen markeret som engareal i 1800-tallet. I dag er disse engarealer drænet og derfor dyrket mark, men tilbage i jernalderen kan landskabsudnyttelsen bedre sammenlignes med de ældste kort.