Nordjyllands Historiske Museum

 
Nordjyllands Historiske Museum arbejder med forskning, indsamling, dokumentation, bevaring og formidling af lokal- og kulturhistorie i Aalborg, Mariagerfjord, Rebild og Jammerbugt Kommuner.
På 14 udstillingssteder præsenterer vi dig for "Nærværende Historie"
 

Nordjyllands Historiske Museum • Algade 48 • 9000 Aalborg • Tlf. +45 9931 7400

Udstilling

Læderaffald

Omkring år 1400 boede der en skomager på Budolfi Plads, og arkæologerne fandt i efteråret 2017 resterne af hans værksted. Læderaffaldet lå i et tykt lag henover gulvet

Sejlstampe

Sejlstampen her blev fundet sammen med nogle pilgrimsmærker ved resterne af et latrin og hus fra 1400-tallet. Inskriptionen på sejlstampen fortæller, at det har tilhørt Nicolaus Hanssøn

 

I en mindre særudstilling er det muligt at se nogle af de fund, museets arkæologer har gjort på Budolfi Plads og i gaderne omkring de seneste par år.

Du kan blandt andet se nogle af de læderrester, der stammer fra et formodet skomagerværksted fra 1400-tallet. Det lå i den vestlige ende af Budolfi Plads ud i mod den nu forsvundne Karen Poppes Gyde, som kendes fra cirka 1300-tallet og frem til 1938. Gaden var en forbindelse mellem Algade og Vingårdsgade tværs over den nuværende Budolfi Plads. Værkstedet og læderresterne blev fundet i efteråret 2017.

Udstillingen viser også en sejlstampe og flere pilgrinsmærker frem fra slutningen af 1400-tallet, som formentlig har tilhørt Nicolaus Hanssøn. Et er dog sikkert, de vidner om en mand med en vis social status og velstand. Sejlstampen peger i retning af, at han måske har haft en større købmands- eller håndværkervirksomhed, hvor skriftlig kommunikation har været nødvendig. Fundet er gjort i den østlige ende af Budolfi Plads.

Der er desuden udstillet pyntebeslag til bælter fra 1300- og 1400-tallet fundet i Vingårdsgade, diverse pilgrimsmærker fundet i hele området, fragmenter fra en ringbrynje, en spore fra 1300-tallet, dyreknogler, der vidner om det daglige liv i området i middelalderen, samt skår efter en flot dekoret kande af ler fra 1200/1300-tallet og en tysk stentøjsdunk produceret i Sachsen i 1400-tallet.

Pyntebeslag   Kande og stentøjsdunk

Pyntebeslag fremstillet af bly og tin, der har siddet på læderbælter. Stammer fra 1300-1400-tallet, og de er fundet i Vingårdsgade

 

Skår efter en dekoreret kande fra 1200-1300-tallet, der er fundet i Algade. Bagerst ses skårene efter en stentøjsdunk produceret i 1400-tallet i Sachsen i Tyskland

 

Nordjyllands Historiske Museum, Algade 48, 9000 Aalborg

 

 

Tlf. 99 31 74 00 - Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

CVR 23035855 - EAN 5798003745701

 

Copyright (C) 2010 MS.