Aktuelle fund
Udgravningerne på Budolfi Plads midt i Aalborg har igen lagt ny viden til byens historie. For mens bygherren NCC er i gang med at omdanne Budolfi Plads og gøre klar til nye byggerier, har arkæologerne arbejdet på højtryk ved siden af gravemaskiner og byggekraner. Cirka fem procent af pladsens areal er blevet udgravet sideløbende med, at entreprenørerne har udført deres arbejde.
Der venter arkæologerne lidt mere gravearbejde i løbet af de næste to år, men de mest omfattende udgravninger er nu afsluttet, og det er tid at gøre status. For det er ikke så lidt, arkæologerne har gravet op af mulden på Budolfi Plads i efteråret 2017.
|
Vikinger på Budolfi PladsEt af de vigtigste fund er resterne af et grubehus fra vikingetiden, som giver nye oplysninger og detaljer om Aalborg bys allertidligste historie. Grubehuse er små værkstedshytter, der er gravet cirka én meter ned i jorden, og de var meget almindelige i begyndelsen af vikingetiden i 800-tallet. Det fundne grubehus bekræfter sammen med andre stolpehuller i undergrunden, at der i vikingetiden stod bygninger på Budolfi Plads, og at vikingetidens Aalborg også har strakt sig vest for Budolfi Kirke. ”Vi havde en formodning om, at byen opstod på begge sider af Østerå og op mod området, hvor Budolfi Kirke ligger i dag, men vi har ikke haft nogle beviser. Men med de nye fund er der ingen tvivl mere,” siger arkæolog Christian Klinge fra Nordjyllands Historiske Museum. Og det er præcis det område, som omkring 100 år senere blev til byen Aalborg. Hidtil har arkæologerne kun set bebyggelse fra vikingetiden på østsiden af den daværende Østerå, og de nye fund udvider derfor området, hvor Aalborg by blev født. Under udgravningerne samlede arkæologerne al jorden fra vikingetidens kulturlag ind i meget store poser, og det bliver nu undersøgt nærmere, så selv de mindste genstande fra denne vigtige periode bliver fundet. |
|
|
||
Budolfi plads ca. år 1400. Skomagernes hus havde vægge bygget af fletværk. Den rød-hvide landmålerstok ligger inde på værkstedsgulvet, mens målebåndet ligger på den nu forsvundne Karen Poppes Gyde. En dynge af de mange rester af læderafklip fundet på Budolfi Plads. Det viser, at der har boet en skomager på stedet omkring år 1400. |
Skomagerens værksted fundet på Budolfi PladsVores arkæologer bliver ved med at finde spor fra de mennesker, der i middelalderen levede der, hvor den nuværende Budolfi Plads i Aalborg ligger. Der er tidligere fundet en del sko fra slutningen af 1300-tallet på pladsen, og nu har vi også fundet en skomagers værksted. Vores undersøgelser viser nemlig, at der omkring år 1400 boede en skomager på Budolfi Plads. Arkæologerne har fundet hans værksted, hvor læderaffaldet fra skoproduktionen lå i et tykt lag henover gulvet. Det kan dog ikke konkluderes, at de tidligere fundne sko er lavet i dette værksted, men dateringerne fortæller os, at det har været ca. samtidigt. Skomageren boede i den forsvundne gade Karen Poppes Gyde, der fra 1300-tallet og frem til 1938 lå som en forbindelse mellem Algade og Vingårdsgade. Gaden lå ca. i forlængelse af det kryds, hvor Adelgade i dag rammer Algade. På billedet her er vist en del af det fundne produktionsaffald. Det kan også ses på Aalborg Historiske Museum i den lille særudstillingen om udgravningen på Budolfi Plads. |
|
|
|
|
Sko, sko og endnu flere skoTættere kommer man vist ikke på de mennesker, der levede på Budolfi Plads i 1300-tallet. Vores arkæologer har fundet talrige sko, blandt andet en særdeles velbevaret barnesko af læder, som et barn i alderen 6-8 år har gået med for omkring 700 år siden. Her fortæller arkæolog Christian Klinge om sko-fundene i et indslag på TV2 NORD 28. september 2017: |
||
|
|
|
Velbevaret kniv fra 1300-talletVores arkæologer har fundet en velbevaret kniv fra 1300-tallet af jern med et skaft af ben, som straks er sendt videre til konservering. Kniven er fra før gaflens tid, hvor alle havde sin egen personlige kniv, som man brugte, når man spiste. Klik på billedet for at se et videoklip, hvor Christian Klinge fortæller om fundet af den velbevarede kniv. |
||
|
|
|
|
|
Arkæologer finder hus og latrinGravearbejdet på Budolfi Plads blev indledt for et par uger siden, og allerede nu har arkæologerne fundet rester af en bygning fra sidste halvdel af 1400-tallet. Blandt andet er husets latrin dukket frem af undergrunden. Det, der for alvor gør fundet interessant, er, at man ud fra andre fund gjort i den umiddelbare nærhed kan sige, hvem der boede i huset og efter al sandsynlighed også har brugt det omtalte latrin. Og det er uhyre sjældent, at man kan knytte rester af et hus fra senmiddelalderen til en bestemt person, forklarer arkæolog Christian Klinge fra Nordjyllands Historiske Museum. Der er meget tæt på husets latrin fundet et typisk borgerseglstampe, som har været brugt til at underskrive dokumenter med. Seglets latinske inskription afslører, at det har tilhørt en mand ved navn Nicolaus. Og det betyder ifølge Christian Klinge, at huset efter al sandsynlighed har været beboet af denne Nicolaus. |
|
|
|
Blandt resterne af et hus fra anden halvdel af 1400-tallet er der blandt andet fundet et pilgrimsmærke fra Rom, der er fremstillet i perioden 1425-1475. Det er det første af sin slags fundet i Aalborg. Pilgrimsmærket udstilles på Aalborg Historiske Museum fra 21. september 2017. |
|
En berejst herre med vis social statusUd over seglet er der fundet tre pilgrimsmærker, som var datidens form for souvenirs, som man hjembragte efter rejser til religiøse steder. De kan alle tre knyttes til Nicolaus. Et af mærkerne er fra Rom og er fremstillet i perioden 1425-1475. Trods det faktum, at Aalborg er den by i Danmark, hvor der er fundet flest pilgrimsmærker fra 1400-tallet, er dette pilgrimsmærke det eneste af sin slags fundet her. Et andet af de fundne pilgrimsmærker fra S’hertogenbosch i det sydlige Holland. Et kig i de skriftlige kilder fra den tid giver os grund til at tro, at Nicolaus muligvis er identisk med den Nicolaus Hanssøn, der i 1491 blev medlem af det eksklusive selskab i Guds Legemeslav, der var en social forening for byens spidser. Seglstampen, pilgrimsmærkerne samt medlemsskabet af Guds Legemslav tyder på, at Nicolaus var en mand af et vist økonomisk og socialt format. At han har haft et segl vidner om, at han haft brug for dette i det daglige. Det peger i retning af en større købmands- eller håndværkervirksomhed, med skriftlig kommunikation, et vist uddannelsesniveau og forbindelser til den store verden udenfor Aalborg. |