Fire cigarsorterere skåler i øl og sodavand på toilettet på C.W. Obels Tobaksfabrik på Badehusvej i Aalborg. Billedet er taget i 1950erne.

Tre arbejdere på Aalborg Portland i 1969. Fra venstre er det Orla Nielsen, Svend Aage Sørensen og Eivind Hansen. (Foto: Aalborg Portland)

Glade cigarillos-sorterere på C.W. Obels Tobaksfabrik på Badehusvej i Aalborg 1954.

Folk og Fabrikker

Aalborg Historiske Museum portrætterer industribyen Aalborg

I mange år var Aalborg kendt som ”Byen med de rygende skorstene” – en blomstrende industriby, hvor over halvdelen af arbejdsskaren hver morgen fulgte fabriksfløjterne og myldrede ind til samlebånd og maskiner. Spritten, Eternitten og C.W. Obels Tobaksfabrik var nogle af de mest kendte, men der var hundredevis af store og små industrivirksomheder i Aalborg. Det er historien om dem, deres ansatte og den epoke i Aalborgs – og Danmarks – historie, der nu fortælles på Aalborg Historiske Museum.

Folk og fabrikker hedder udstillingen, der åbner 9. februar. Her tegner museet et portræt af industribyen Aalborg, industriens udvikling og af livet på fabriksgulvet. De mange fabrikker og det store udvalg af varer ”Made in Aalborg” er den ene side af historien. Den anden del fortæller historien om dagligdagen på arbejdspladsen – om pausekultur, øgenavne og lange arbejdsdage, om forskelle i vilkårene for mænd og kvinder, faglærte og ufaglærte, om at arve et job og om at sælge øl fra toiletterne og drikke i arbejdstiden.

I 1960 var Aalborgs erhvervsliv kendetegnet af tung industri og store ufaglærte arbejdspladser, og Aalborgs arbejderbefolkning var generelt dårligt uddannet i forhold til resten af landet. I det øvrige Danmark er Aalborg især kendt for cement, tobak, akvavit og skibsbyggeri. Der var dog hundredvis af andre store og små fabrikker, der producerede alt fra klædesko og flødeis til gadekoste og fjernsynsapparater.

Mange tusinder mænd og kvinder bærer endnu Aalborgs industrihistorie i sig. De har stået ved borde, maskiner og samlebånd i Aalborgs fabrikker, befolket kantiner og marketenderier og er strømmet ud og ind ad fabriksportene, når fabriksfløjterne lød. Denne udstilling er en hilsen til dem, der kan huske industriens Aalborg. Men det er også en fortælling til de mange, der endnu ikke kender historien.

Den formidles blandt andet med en række genstande fra dengang – alt fra varer som cigarkasser, margarinedåser og cementtønder til røde faner, arbejdskitler, en budcykel og en ”lærlingebanker”. 
Udstillingsteksterne er sat op på eternit-plader, og en række personlige fortællinger og erindringsglimt sætter stemningen fra dengang.

Hver morgen og hver eftermiddag kunne fabrikkernes fløjter høres over byen, når de gav signal om arbejdsdagens begyndelse og ophør. En ung Nørresundbykvinde, der fik arbejde på C.W. Obels Tobaksfabrik omkring 1950, husker den fornemmelse det gav, når hun cyklede over broen på vej på arbejde: 
”Hvis man kom oppe fra broen, og den tudede første gang, så vidste vi, at så skulle vi til at skynde os. Dengang der var der jo mange, f.eks. værftet, der tudede. Jeg syntes, det var sådan en god fornemmelse der om morgenen og så over broen, når vi kom alle sammen og skulle på arbejde, cyklende… Man havde sådan ligesom et sammenhold med andre arbejdspladser og sådan noget. ”

Nu er Aalborg er ikke længere ”Byen med de rygende skorstene”. Borte er de fleste af de store industriarbejdspladser, der engang var Aalborgs vartegn. De er enten bukket under for konkurrencen eller har flyttet produktionen udenlands – især til Asien. Selv om nye store industrivirksomheder er kommet til, så er det en kendsgerning, at der nu kun er 15 pct. af Aalborgs befolkning, der arbejder med håndværk og industri. Til gengæld er 60 pct. beskæftiget med administration og service.