Aalborg i verden

I den globaliserede verden i dag får vi nyheder fra de fjerneste egne af verden ind i vores stuer samme dag. Vores tøj er syet i Taiwan, vores sko i Portugal, æblerne er sydamerikanske og rødvinen fra Sydafrika. På ferier rejser vi på en uges charterferie til Thailand, og de fleste unge har en længere rejse ud i verden på agendaen.  Går vi på restaurant kan vi vælge italiensk, kinesisk, spansk og ”nordisk”, og bagefter kan vi gå ud og høre musik eller i biografen – begge steder er hovedsproget engelsk.

Myte

I ”gamle dage” gik vi klædt i vadmel af egne, lokale får, alle vores møbler og udstyr var produceret i samme landsby, kulturlivet var rent dansk, og vores forestillingsevne rakte kun til sogneskellet. Den store verden kendte vi ikke!

Virkelighed

Helt siden stenalderen har Aalborg-området været i kontakt med den store verden. Den teknologi der lærte vores ældste forfædre at overleve, har de ikke opfundet på stedet, men bragt med sig. Bronzen til bronzealderens våben og redskaber kom fra udlandet og glasperlerne i jernaldergravene er fremstillet i Romerriget. Vikingetidens handels- og erobringsrejser kender vi alle. I middelalderen vandrede franciskanermunke den lange vej for at grundlægge Gråbrødreklosteret, og i renæssancen kom en meget stor del af byens dygtige købmand fra Holland og fra de tyske hansestæder. I byens gader hørte man nederlandsk, tysk, norsk, svensk og jysk. Byens fineste hus, Jens Bangs Stenhus, er bygget i hollandsk renæssancestil.

Var der højkonjunktur ude i verden gik det også godt i Aalborg. Krig og krise påvirkede negativt – efter at Danmark måtte afstå Norge efter Napoleonskrigene var der i mange år økonomisk stilstand. Da skibstrafikken i 1890erne kunne glide uhindret gennem den uddybede Hals Barre og ind i Limfjorden fra den store verden, kom der atter liv i kludene! Industrien i Aalborg blomstrede og afsætningsmarkedet var hele verden.

Også i dag er Aalborg en by med mange internationale forbindelser – studerende, indvandrere, venskabsbyer og forretning.

Om udstillingen

Udstillingen er opbygget som en forretningsgade med en  plads i midten og med Aalborgs havnefront på den store bagvæg. Varerne i butikkerne er alle hentet på museets magasiner. På forunderlig vis afspejler magasinets indhold det forhold at en meget stor del af det, der har været handlet i Aalborg på en eller anden måde stammer fra udlandet. Hvis ikke direkte, så i form af råvaren.

Til højre og venstre er der forretninger, der viser varer, der enten er købt i Aalborg, eller hentet eller sendt hjem til Aalborg fra den store verden.

Modeforretningen viser tøj, hatte og sko. Her ses produkthandler Mejer Antonsens slips hvor det indsyede mærke fortæller oprindelseslandet. Her er fine hatte – også nogletil afprøvning – hvor modellen er sidste nye skrig fra Paris.
Konditori Kristine var Aalborgs, måske Danmarks førende konditori fra 1930erne og frem, og som vandt mange internationale udmærkelser.

I isenkram-forretningen kan man se på porcelæn fra Kina, Nederlandene og England, en symaskine bragt med hjem fra USA af en udvandrer, en tømrers værkstøjssamling fra mange lande og meget mere.

Legetøjs- og fritidsforretningen ”sælger” bl.a. cricketudstyr fra England, Sydafrika og Indien, rødvin fra Frankrig, en amerikansk trehjulet cykel, dukker fra Tyskland og England og en fin modeljernbane fra Tyskland.

”Den flyvende kuffert” viser et udvalg i kufferter og uundværlig rejseudstyr og i ”Accessories” ved siden af kan man se sidste skrig i selskabshandsker, læbestift m.v.

Rejsebureauet viser hvordan vi har oplevet verden. Her kan man se snesevis af souvenirs fra den store verden og her er fonografen, som to himmerlandske brødre sendte hjem fra USA til deres gamle far med en indtalt hilsen. Her kan man se den stok og medlemsbog som malersvend Karl Davids havde med tilbage efter sine 3 år på valsen i Tyskland og Schweiz. I rejsebureauet sættes også vores syn på ”fremmede folkeslag” på spidsen – her ses anskuelsestavler med folkeliv fra fjerne verdensdele og en geografibog fra 1914 fortæller om hvordan den hvide race ”staar højest i Dannelse og har det mest udviklede Sprog”

Her fortælles om arbejdsmand Jens Peter Christensen fra Vejgård og ansat på Aalborg Portland, der blev ”brændemester” og i 1902 rejste til Hongkong for at bygge et roterovnsanlæg.

I rejsebureauet er der byttecentral for souvenirs – her kan publikum komme med en souvenir og få den byttet med en anden. I det hele taget er der mange mulighed for at se med fingrene, da hver forretning har ”gadevarer”, som man kan afprøve.