Nordjyllands Historiske Museum

 
Nordjyllands Historiske Museum arbejder med forskning, indsamling, dokumentation, bevaring og formidling af lokal- og kulturhistorie i Aalborg, Mariagerfjord, Rebild og Jammerbugt Kommuner.
På 14 udstillingssteder præsenterer vi dig for "Nærværende Historie"
 

Nordjyllands Historiske Museum • Algade 48 • 9000 Aalborg • Tlf. +45 9931 7400

Historisk Forening for Nordjylland

 

 

 

 

Tidligere arrangementer

 

Halvdagsarrangement efterår 2017

Den 1. november 2017 var foreningen på besøg hos Nordjyske Medier. På billedet ser man hvordan:

Besøg hos Nordjyske Medier

 

 

Efterårsturen 2017

Efterårsturen 2017 med titlen ”I vikingernes fodspor i Østfold og Vestfold” var arrangeret af Lars Christian Nørbach, direktør for Nordjyllands historiske Museum. Turen fandt sted i weekenden den 8.-10. september 2017 med overnatninger på hotel i Oslo.
I Sverige besøgtes bl.a. bronzealderhelleristningerne i Tanumområdet, i Norge Vikingeskibsmuseet, Norsk Folkemuseum samt gravhøjene ved Borre, Nordens største gravfelt fra vikingetiden.

Direktør Lars Nørbach fortæller om den store skibssætning ved Blomsholm i Sverige.

  Direktør Lars Nørbach fortæller om helleristningerne i Tanum-området i Sverige.

Direktør Lars Nørbach fortæller om den store skibssætning ved Blomsholm i Sverige.

 

Direktør Lars Nørbach fortæller om helleristningerne i Tanum-området i Sverige.

Scandic Hotel Holmenkollen   Vikingeskibsmuseet

Gruppen overnattede på det mondæne Scandic Hotel Holmenkollen, lige ved siden af skihopbakken, hvorfra der er en betagende udsigt over Oslo by og fjord

 

Direktør Lars Nørbach fortæller foran Vikingeskibsmuseet om museets fire udstillede vikingeskibe og deres tilbehør

En af pragtslæderne fra vikingeskibsfundene   Besøg på Midgaard historiske Center

En af pragtslæderne fra vikingeskibsfundene

 

Besøg på Midgaard historiske Center

 

 

Forårsturen 2017

Forårsturen den 11. juni 2017 gik til Vesthimmerland: Limfjordsmuseet i Løgstør, Stenaldercenter Ertebølle og Johs. V. Jensens Museum i Farsø.

I Løgstør besøgtes Limfjordsmuseets samlinger, hvorefter deltagerne påmønstrede det gode skib Grevinde Danner og sejlede ad Frederik VIIs Kanal, fra den ene ende af kanalen til den anden. Undervejs orienterede besætningen om kanalens historie, og i hver ende af kanalen besøgtes kanalfogedens/-betjentens karakteristiske hvidkalkede hus med kamtakkede gavle.

 

Ombordstigning   Kanalen
Ombordstigning efter besøg i husene ved kanalens sydlige ende.   Besætningsmedlemmerne fortæller om kanalens historie.

 

På Stenaldercenter Ertebølle gav arkæolog Erik Johansen en fremragende rundvisning i centrets samling.

Stenaldercenter Ertebølle
Arkæolog Erik Johansen fortæller om en køkkenmøddings indhold og opbygning.

 I Johs. V. Jensens Museum gav Hans Støttrup Jensen og Inger-Lise Jæger, formand for hhv. museets bestyrelse og støtteforening inspirerende oplæg om forfatterens liv og værk.

 

Efterårsturen 2016

Efterårsturen den 4. september 2016 gik til Aarhus. Her besøgtes Moesgaard Museum med særudstillingen om Roms gladiatorer. Undervejs i bussen gav formand Hans Henrik Lauritzen en introduktion til særudstillingen, og på museet viste Lars Chr. Nørbach rundt i Moesgaard Museums permanente udstilling.
Om eftermiddagen besøgtes havnefronten i Aarhus, bl.a. byens ny kulturhus Dokk1.

 

Forårsturen 2016 gik til Vrejlev Klosterkirke, kopien af Bayeux-tapetet på Børglum Kloster, Kaas Briketfabrik og Gjøl Kirke.

Klik på billederne for en større version.

Vrejlev Klosterkirke

Vrejlev Klosterkirke

Introduktion til Bayeux tapetet

Introduktion til Bayeux-tapetet

Kopi af Bayeux tapetet

Kopi af Bayeux-tapetet

 

Gjøl Kirke

Gjøl Kirke. 

Bagsiden af altertavlens sydlige fløj. Personen til højre er Sankt Eligius, guldsmedenes helgen. Han mestrede også almindeligt smedearbejde, f.eks. skoning af heste, som han udførte på en særdeles arbejdsmiljøvenlig måde: han tog benet af hesten, monterede skoen og satte derefter benet tilbage på hesten. På maleriet står han med et hesteben i hånden.

Kaas briketfabrik

Kaas Briketfabrik.

Arbejdet i mosen levendegøres den 13., 20. og 27. juli 2016, hver dag kl. 19.00-20.30.  Læs mere på www.moselauget.dk

 

 

Ekskursion til Slesvig

Kulturhistorisk Forening for Nordjylland

Istedløven i Flensborg

Kulturhistorisk Forening for Nordjylland

Dannevirke

Kulturhistorisk forening for Nordjylland

Slotskapellet i Sønderborg

I foråret 2015 var Kulturhistorisk Forening for Nordjylland medarrangør af en to-dages ekskursion til Slesvig under ledelse af direktør Lars Chr. Nørbak fra Nordjyllands Historiske Museum.
Der blev aflagt besøg ved Hedeby, Dannevirke, Slesvig Domkirke, Istedløven i Flensborg, Dybbøl Banke, Sønderborg Slot og Genforeningsmuseet i Christiansfeld.

 

Museumscenter Hanstholm

Efterårsturen den 13. september 2015 gik til Museumscenter Hanstholm, hvor der var rundvisning ved en af museets guider. Desuden besøgtes kirkerne i Ræhr, Tilsted og Tømmerby med teolog og kunsthistoriker Birgitte Bech som guide.

 

Byvandring i Aalborg

Den 9. oktober 2015 var foreningen på byvandring i det centrale Aalborg, hvor lektor Anne-Lise Schou Petersen guidede os rundt til et udvalg af byens ny, store gavlmalerier.

 

Nordjyllands Historiske Museum, Algade 48, 9000 Aalborg

 

 

Tlf. 99 31 74 00 - Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

CVR 23035855 - EAN 5798003745701

 

Copyright (C) 2010 MS.