Vølvegraven ved Fyrkat
Af Kasper Zinck Østergaard, Stud. Mag. Historie og Kulturarvsformidling
|
Foto: Lone Lyngkjær Wolf Kirkegard |
En af gravene, der er fundet ved Fyrkat er noget særligt. I graven ligger der en kvinde, som er blevet begravet med flere interessante genstande. Kvinden er det, man kalder en Vølve. Vølve betyder stavbærer og kvinden i graven har også en stav med sig i graven. En vølve er en form for åndemaner eller troldkvinde, man havde i Vikingetiden. Flere steder i Skandinavien og på de Britiske Øer har man fundet kvinder begravet med genstande enten magen til dem man har fundet ved kvinden i grav IV ved Fyrkat. Et par af genstandene i graven er af særlig interesse, da de må betegnes som vølvegenstande. En stav er placeret til højre for kvinden og i en af hendes kæder hænger et smykke, der forestiller en skålformet stol. I andre vølvegrave er der fundet lignende stave og smykker og på et af dem kan man se en kvinde sidde i en stol med hendes smykker om halsen og armene i skødet. Stolen er et symbol på vølven og hvad hun bruger til at åndemane. Staven er ikke lang nok til at være en vandrestav, og den har derfor sandsynligvis haft en ceremoniel eller spirituel funktion. Kvinden har haft tåringe rundt om enten sin 2. tå eller 3. tå på hver fod. Det er ikke fundet i andre grave i Danmark. Tåringe i vikingetiden forbindes med Mellemøsten, og dette kan være en ledetråd til kvindens afstamning. På billedet til venstre kan man se en model af vølvegraven lavet af Lone Lyngkjær Wolf Kirkegaard. |
|
Tegningen der ses til højre viser hvordan vølven ligger i graven med sine smykker og genstande. Man kan se hvordan vølvens fødder ligger forskelligt og at stavene ligger på hendes højre side. Den kiste som vølven ligger i, er en vognfadding fra en heste-eller trækvogn og det er en anden måde, hvorpå man kan se, at kvinden har været af høj status da der var blevet ofret en stor del af en vogn, for at hun havde en kiste at ligge i. Tegningen er udarbejdet af Thomas Hjejle Bredsdorff og følger nøje arkæologiske anvisninger og giver et præcist billede af, hvordan vølven har ligget i graven. |
Tegning af: Thomas Hjejle Bredsdorff
|
|
| Det er meget svært at bestemme, den kvinden, oprindeligt stammer fra. Der er flere ting, der tyder på, at hun har haft forbindelser til enten Mellemøsten eller det sydlige Europa. En rundbundet beholder, der er begravet med hende, kan stamme fra områder mod øst. Indholdet af denne beholder, kan sammen med de bulmeurtfrø, der ligeledes er fundet i en lille pose i graven, have haft en hallucinerende effekt. Vølven har været en kvinde af høj status i vikingesamfundet og har med sine genstande og hallucinerende stoffer været i stand til at udøve trolddom og spå om fermtiden. Bulmeurtfrø blandet med noget meget fedtholdigt bliver til det man i middelalderen kaldte for heksesalve, der giver en kraftig fornemmelse af at flyve. Når salven blev smurt på huden, kunne vølven udføre et ritual enten på sig selv eller på andre i form af en bevidsthedsudvidende oplevelse. Et af de eneste eksempler vi har på hvad en vølve blev brugt til er fra Erik den Rødes saga hvor, en vølve spår om fremtiden. |
Foto: Nationalmuseet |
Vølven ved Fyrkat er ikke den eneste vølve, der er fundet. Der er fundet grave flere steder i Skandinavien og i Irland med kvinder der har haft genstande, der enten er magen til eller minder påfaldende om de genstande, der ligger ved vølven fra Fyrkat. De ting, der er gældende for de fleste vølve, er en vølvestaven og det lille stol-smykke. Stolen har været et symbol på hvordan vølven har siddet og lavet magi og det er interessant hvordan de stole smykker, der er fundet, minder meget om hinanden, og har den samme skålform. Det spænde der indeholder fedt, er et Gotlandskspænde. Disse spænder blev fremstillet på Gotland og var en del af kvinderne på Gotlands beklædning. Spændet er dog i dette tilfælde lavet om til en beholder, der har indeholdt den fedtholdige masse. Formålet med den fedtholdige masse har højst sandsynligt været en form for ansigtsmaling der er blevet brugt ceremonielt eller under vølvens ritualer.
Litteraturliste:
Erik den Rødes Saga. Det Førkristne Norden, Religion og mytologi. Jens Peter Schjødt. 1999. S. 207-209.
Pentz, P., Panum Baastrup, M., Karg, og Mannering, U., 2009. Kong Haralds vølve. I Nationalmuseets Arbejdsmark 2009.
Price, N.S., 2002. The Viking Way. Religion and War in Late Iron Age Scandinavia.
