Hals Skanse - Limfjordens beskytter

Hals Skanse blev opført i 1653-54 som et led i kong Christian 4.’s planer om at sikre og bestyrke Danmarks position som en militær magt i Europa. Anlægget havde til formål at sikre den dengang eneste indsejling til Limfjorden i tilfælde af krig og forhindre fjendtlige fartøjer i at trænge ind i fjorden.

I renæssancen lå Hals som et lille fiskerleje ved udmundingen af Limfjorden ud til Kattegat, og området var allerede da et livligt handelssted. Ved Hals lå resterne af et ældre, men næsten forsvundet, befæstningsanlæg, som var bygget i 1625. Hals var derfor et perfekt sted at anlægge en ny befæstning. Skansen fungerede fra 1654-1814, og blev i denne periode angrebet flere gange under Trediveårskrigen, Svenskekrigene og Englandskrigene. I starten 1800-tallet mistede den dog sin militære betydning, og blev endeligt nedlagt i 1848.

Hvad kan du se i dag?

Hals Skanse består i dag af det voldanlæg, som blev bygget for over 360 år siden. Tilbage er jordvoldene, voldgraven og ravelinen, også kaldet forværket. Voldenes og ravelinens skarpe geometriske konturer er med tiden forsvundet på grund af tidens tand og beplantning. Da befæstningen var i funktion var voldene 5 meter høje, og voldgraven 10 meter bred.

I slutningen af 1800-tallet blev de gamle porte ved de to indgange i voldene nedlagt til fordel for gennemgravninger af voldene, og de to broer over ravelinen ved den vestlige indgang blev erstattet med jorddæmninger.

I skansegården ligger to bygninger, Tøjhuset og Krudtkammeret. Tøjhuset, som museet ligger i, blev bygget omkring år 1800 til opmagasinering af våben og ammunition, heraf navnet ”tøjhus”. Krudtkammeret blev bygget i 1676 til opbevaring af krudt.

Rundt om på det nedlagte militære anlæg finder man desuden 3 kanoner fra 1800-tallet, mens der indenfor på museet kan ses flere store kanonkugler, der er fundet i området omkring Hals.